Flokdyr

[:da]Flokdyr
Ulve, køer, mennesker, gæs, bier og sild er flokdyr.
Skvalderkål er vist også flokdyr. Skyer kommer også tit i flokke, så man kunne nemt lade sig narre til at tro de er flokdyr,  men der er de ikke. De er til gengæld tilbøjelige til at samle sig dér, hvor solen skinner, og på steder,  hvor det regner.

Law of attraction
Glæder og bekymringer er til gengæld flokdyr.  Når man glæder sig over små ting,  kommer der flere glæder til. Når man bekymrer sig,  kommer alle de andre bekymringer også hen til en.
Det hedder vist “Law of Attraction”.

En anden Law of Attraction er tyngdekraften. Den sørger for, at vi vender tilbage til jorden hvergang vi falder af – f.eks over en kantsten eller på en trampolin. Det er praktisk. Og det er også praktisk, at den ikke er stærkere end lige præcis det, for ellers ville vi muligvis ligge helt fladt på jorden. Og så ville mange ting virkelig være svære. At hænge lamper op, f.eks.

pug-1209129_1920

Jeg får aldrig hængt den lampe op…

Råvildt
Snefnug er stærkt påvirkede af tyngdekraften. De ender nemlig med at ligge fladt på jorden – uden at være i stand til at hænge lamper op.
De er også flokdyr.
Og så er de måske forklaringen på råvildts hornform.
Nu er der nok nogen, der undrer sig over, hvordan jeg har fundet ud af det.
Det vil jeg gerne fortælle:
Jeg har, i anledning af en nært forestående højtid, klippet julepynt. Snefnug. Udfra mine observationer kan jeg konkludere, at dengang Gud var færdig med at lave snefnug, sad han med nogle rester, som han ikke lige viste, hvad han skulle stille op med.

Jeg havde dog ikke lige noget råvildt i nærheden. Min lim er desuden blevet væk, så det havde nok ikke gjort nogen forskel.
Råvildt er også flokdyr. Måske stammer det fra de rester af flokdyrs-snefnug, de har på, som horn. Så det er i virkeligheden kun hornene, der er flokdyr, mens selve råvildtet faktisk prøver at få lov til at være alene.

 [:]

Højt at flyve

Jeg har et ambivalent forhold til heliumballoner. De gør mig glad og vemodig og nervøs på samme tid.

De overgår andre slags balloner i underholdningsværdi, fordi de trodser tyngdekraften (i hvert fald i et stykke tid), og fordi de tit er lavet af sådan noget knitrende, glimtende plastik.

Men de gør mig trist, når de hænger og dunker hovedet mod loftet, ligesom sommerfugle i vinduet. Og endnu mere trist, når de langsomt mister livsmodet og synker mod gulvet.

Når en heliumballon slipper fri og bare stiger og stiger mod himlen, får jeg sådan et panikagtigt sug i maven. Der er ingen, der kan gribe den, og den kommer aldrig tilbage. Den falder bogstaveligt talt af planeten.

balloon

Da jeg var barn, var jeg bange for at falde af en rumstation og svæve hjælpeløst omkring i det ydre rum. Det var på top tre over ting, der var så uhyggelige, at jeg fik kvalme af, at tænke på det.
De andre to ting på listen var robotter og brand. Det er jeg ikke bange for mere. Selvom robotstøvsugeren af og til prøver af køre mig over, mens den taler både engelsk, fransk tysk. Den er lidt psyko, men på en nuttet måde.
Det er også lykkedes mig at holde mig væk fra rumstationer.

Nu er jeg blevet voksen, og er bange for mange andre ting. Atombomber, tæger, skimmelsvamp, ulvetimen, flykaprere, trætte børn, der skændes (mest mine egne), roskildesyge, manglende internetforbindelse, skydegale selvmordsbombere, kraftige damer, der er over 196 centimeter høje, myg med japansk hjernehindebetændelse, Donald Trump som præsident,  og for, at alle, jeg kender en dag opdager, at jeg ingenting kan.  For eksempel.

Det giver mig alt sammen følelsen af, at falde af planeten. Jeg er ikke sikker på, at jeg magter situationen, og så slukker tyngdekraften jo – det ved enhver da.

Jeg falder også af planeten, når jeg tænker for meget.

Nu skete det igen, ikk? Jeg faldt af planeten. Ikke fysisk – jeg kan stadig nå tastaturet, men mentalt blev jeg til en heliumballon, og blæste op til et relativt iltfattigt sted.

Jeg kan til gengæld godt li træer. Nogle gange, for eksempel i ovennævnte situation, forestiller jeg mig, at jeg er et træ. Med rødder, der går helt ind til jordens hjerte. Så daler jeg ned på jorden igen. Som en helt almindelig ikke-helium-ballon. Nu jeg tænker over det, vil jeg til enhver tid foretrække en almindelig ballon, der er monteret på en pind. Dem får man af og til hos Bilka eller Synoptik. 

boy

Børnene foretrækker heliumballoner, men de mister hurtigt interessen for dem. Pindeballoner derimod,  kan de lege med i dagevis.  Det går uheldigvis mest ud på at slå hinanden, hvorefter de skændes de,  og så slukker tyngdekraften.

Der er faktisk ikke noget godt ved balloner. Det er bare gas.