Årets første dukkert

20150521_203748Nogle gange, når man bare vil gøre noget godt, går det helt galt. Som når Emil fra Lønneberg sætter musefælder i køkkenet for at hjælpe med at befri huset for en mus, men istedet fanger sin fars storetå.

Eller når Hr T og jeg sidder på en badebro, og Hr T pludselig føler trang til at gnide sine øjne. Så tager han selvfølgelig sine briller af, og lægger dem på sit lår. Der syntes jeg jo ikke de ligger særlig sikkert, så jeg vil være venlig og holde dem for ham. Men på en eller anden måde, svæver de helt nye letvægtsbriller fra Louis Nielsen i slow motion ned i vandet og forsvinder mellem tang, sten, krabber og gobler.

Jeg ville jo bare hjælpe.

Normalt kan jeg bedst li poolvand. Uden krabber, der gemmer sig under glatte sten, slimet tang og endnu mere slimede gobler.

Men nu var det jo min skyld, at brillerne lå dernede i krabbeland. Og Hr T har bygningsfejl, så han ville ikke kunne finde sine briller uden dem.

Så årets første dukkert foregik så i pænt, koldt vand i undertøj og sko. Og jeg måtte jo også lige dykke lidt. Fik jeg nævnt, at jeg 1,5 time tidligere havde været hos frisøren?

Det er utrolig svært at finde et par briller på en tæt bevokset havbund. Jeg måtte tage den ene sko af og føle mig frem med tæerne. Det er også svært at holde balancen på et ben på en glat sten i halsdybt vand med understrøm.

Utroligt nok fandt jeg brillerne efter Hr T havde peget på tre forskellige steder, hvor han helt sikkert mente de var landet.

…og tabte dem igen.

…og fandt dem igen.

Således rebebrillet kunne Hr T fragte os begge hjem i en varm bil.

Moralen er, at hvis man vil hjælpe med at holde folks briller, bør man  gøre det i nærheden af en opvarmet pool.

Krabber

Hvordan har evolutionen fundet på, at krabber skulle udformes, så de går sidelæns, men uden en hals til at dreje hovedet, så de kan se hvor de går?

warty-crab-537957_1280

Måske er de kroniske pinligt berørte, og den sidelæns gang er en slags diskret måde at liste af på.

Eller måske er de paranoide og tror, at de ved at gå sidelæns, undgår at vende ryggen til deres fjender. Der er de så blevet snydt, for deres ryg vender opad, og det er der, deres naturlige fjender er: Mågerne.

seagull-644547_1280

Jeg ser tit krabbesamlesæt på stranden. Måske er det der, det går galt: dem, der samler krabberne, sætter knæene forkert på… det er nok også svært at finde alle de rigtige dele, når mågerne smider dem så skødesløst rundt omkring.

Der mangler altså et mellemled til at samle og sortere krabbedele. Jeg foreslår IKEA. De har de bedste universale samleanvisninger, og alle delene er der næsten altid. Næsten.

Nå, men jeg fandt ikke nogle krabbedele på stranden. Men der var en del, for dette indlæg, uvedkommende hornfiskedele.

Og så var der denne her: beviset på, at der fandtes cykler i stenalderen!

20160529_223138

…til meget små mennesker.

Eller måske en forstenet vandcykel?  Jeg tror ikke krabber er interesserede i cykler. Der er både noget med cykelretningen og antallet af pedaler og/ eller ben i hjulene, der komplicerer det. Og så er det ikke nemt at køre på cykel i vådt sand.

De er nok mere til surfboards. Forestiller jeg mig.