Glad støj

Jeg har tre børn uden volumenknapper. De står default på høj volumen.
Og vores hus har tilsyneladende særligt gunstige forhold for lydbølger. Når pigerne er i højt humør – om det så er højt rive-håret-af-hinanden-humør eller højt vi-er-verdens-bedste-søstre-humør, så kan det være svært at føre en samtale i den ene ende af huset, selvom pigerne befinder dig i den anden.

Hr T og jeg bruger ordet “hvad?” oftere end noget andet ord. Jeg føler det af og til som om vi begge har støj på høreapparatet.

Så jeg har overvejet headset. Sådan et man sætter i øret, og så har man en lille mikrofon klistret til kinden. Så kunne vi tale direkte ind i hinandens ører. Og uden på headsettet skulle vi så have høreværn, der bortfiltrerede skænderier og alle sætninger, der startede med: “moar, det er bare fordi at…”. Der VED man bare, der kommer noget, man ikke har lyst til at høre.

sheep-158247_640

Bortset fra det, kan jeg godt li glad støj. Og glad stilhed. Den har vi bare ikke så meget af. Måske er det derfor jeg idealiserer den. For når den glade støj en dag er flyttet hjemmefra, så er der måske alt for meget af den glade stilhed. Eller bare den stille stilhed. Som jeg så ikke kan høre, fordi jeg har fået tinitus af al den glade støj. 

Kan tinitus være glad eller sur? Min kører ihvert fald i bus. Sådan lyder det. Så om den er glad eller sur afhænger nok af, om bussen ankommer til tiden. Den skal nemlig til violintime. Og den kan kun spille en tone. Ligesom Regitze fra Skæg med tal. Hun kan kun tælle til 1. Måske kan jeg lære den at spille nogle flere. Så kan der være en koncert inde i mit hoved. Skal jeg så betale entre? Og i så fald for at komme ind eller ud?

cloud-1076014_640