Olivia, der ved næsten alting

Jeg har besluttet mig for at lave en interviewserie. Det er hvad der sker, når man ikke kan finde på mere at skrive om.
Mit første interview er med Olivia på 8 år, som tilfældigvis også er min datter. Hun var lige ved hånden, så det var jo nemt:

Mig: Hvad vil du være når du bliver stor?

Olivia: Rulleskøjtetræner, fordi det er sjovt.

Mig: Gider du godt alle de børn?

Olivia: Det ved jeg ikke.

Mig: Hvad er det bedste og det værste ved vores familie?

Olivia: Det bedste er, at der er en trampolin. Og det værste er, at jeg aldrig kan finde min børste, fordi Louise bruger den. Og så er det mærkeligt, at I aldrig køber slik.

Mig: Det gør vi da.

Olivia: Ikke i dag.

Mig: Hvad er det sjoveste tidspunkt på dagen?

Olivia: Når jeg er ude og hoppe. Jeg har bare ikke lyst til det lige nu, for jeg snakker med dig. Det er sjovere end at hoppe.

Mig: Hvad er det bedste og det værste ved din mor og far?

Olivia: Du er sød og pæn. Det værste er når du bliver sur. Det er du ikke så tit, men når du er, så råber du. Også selvom jeg siger stop.
Far er god til at lave is. Han kan også være rigtig gnaven og sur. Så siger han vi skal rydde op. Jeg kan godt li at rydde op.

Mig: Det bedste og værste ved Louise og Mikala?

Olivia: Det bedste ved Louise… hmmm… der er intet. Hun er altid sur. Især hvis jeg går ind på hendes værelse. Så råber hun GÅ!
Det bedste ved Mikala er, at hun gider at gi mig slik, og det værste er at hun hele tiden slår prutter.

Mig: Hvad er det bedste og det værste ved dig selv?

Oliv tænker længe: Jeg er god til at kramme. Det værste ved mig er, når jeg skriger.

Mig: Hvordan er det at gå i skole:

Olivia: Sjovt. Der er mange ting at lave i timerne. Jeg rækker tit fingeren op, fordi jeg ved næsten alting.

Mig: Hvad synes du om Donald Trump som præsident?

Olivia: Han er grim

Mig: Men tror du han er en god præsident?

Olivia: Nej, ikke når han er så grim.

Mig: Ved du hvad vores statsminister hedder?

Olivia: Nej

Mig: Lars Løkke

Olivia griner.

Mig: Hvad synes du om det navn?

Olivia: Det er et sjovt navn til en klovn.
 Jeg vil gerne i Legeland i dag. Men jeg tror ikke far vil. Der er er ellers bænke til forældrene. Eller i svømmehallen!

Jeg fornemmer at interviewet er slut…

Bare skændes, piger!

[:da]Lige nu har jeg to børn i badekarret. De råber ad hinanden og skændes i vilden sky. Men så længe der er lyd, er de ikke druknet, så jeg bliver siddende her.
Og det kan jeg gøre med god samvittighed, for i følge de kloge, som i dette tilfælde er børnepsykologer og familie- og psykoterapeuter, er der nærmest kun fordele ved søskendeskænderier:

Søskende, der skændes får gode og nære relationer til hinanden som voksne, de lærer at løse konflikter, de får en veludviklet identitetsfølelse og de bliver kloge.

goats-173940_1280

Mens de skændes færdig, vil jeg benytte lejligheden til at introducere jer for det nyeste medlem af familien:

20160927_191620Det er vores nye kaffemaskine, der kan lave alt muligt. Den lyder lidt, som en robot, der sorterer post, men kaffen er fortrinlig.
Og nu, da vi ikke længere lever af instant kaffe, får vi et nyt biprodukt: kaffegrums.
Kaffegrums er nærmest et vidundermiddel, der kan bruges til alting. Det kan bruges til roser, men dem har jeg vist ikke nogen af… men det kan også bruges til at skræmme myrer væk, men dem har vi sjovt nok heller ikke nogen af… hvor mon de er flyttet hen?
Hvad vi har, er gamle, rynkede hudceller og alderspletter – og det virker kaffegrums OGSÅ på, hvis man lige blander det op med kokosolie, og smører sig ind i det. Om ikke andet, ser man i hvert fald meget lækrere ud, når man skyller det af, end da man havde det på. Så kan god vilje og fantasi klare resten.

Børnene skændes stadig. Den ene har sprøjtet sæbevand i øjnene på den anden, som tog den enes dukke.  Nogle ville måske mene det er fair nok, men som Dalai Lama siger: “Et øje for et øje – så ender vi alle med at være blinde”
Og det har han ret i, for nu har den anden sprøjtet sæbevand i øjnene på den ene.

Jeg nyder bare min kaffe.

I søndags var vi ved stranden.
Jeg vil bare vise billederne, for ord dækker ikke helt her:

“Se på børnene. Selvfølgelig kan de skændes, men generelt bærer de ikke nag så meget eller så længe som voksne gør. Hvis de bliver vrede på en person, siger de det, og så er det overstået. Så kan de lege sammen igen” -Dalai Lama

Og han er ikke engang børnepsykolog!

Nu griner de ude på badeværelset, og hjælper hinanden med håndklæderne.

Det var virkelig en fortrinlig kop kaffe.[:en]

As I’m writing this I have two children in the bathtub.
They’re shouting at each other and arguing loudly. But as long as there is sound, they haven’t drowned.
So I’ll stay here – and this is why I do it with a clear conscience:
According to people a lot smarter than me on the subject (like child psychologists and family- and psychotherapists), sibling bickering is a good thing: Siblings who quarrel  bond and become closer friends in their adult lives, they learn how to resolve conflicts, they have a well-developed sense of identity and they become smart.
goats-173940_1280
So while I’m sitting here waiting for the bathtub bickering to end, I will take the opportunity to introduce You to the newest member of the family:
20160927_191620Our new coffee maker. It can make you almost anything.  It sounds a bit like one of those mail-sorting robots, but the coffee is excellent.
And now that we no longer have to survive on instant coffee, we get a new biproduct: coffee grounds.
Coffee grounds is a wonder remedy that has several good uses: It is supposedly good for roses, but I don’t have any of those as far as I know … It can also be used to scare off ants, but strangely enough we don’t have any of those either… I wonder where they went?
What we DO have is old, wrinkled skin and age spots – and tadaa: coffee grounds is the remedy we need for that. I just mix it up with coconut oil, and smear myself in it.
If nothing else,  at least I look much better when I rinse it off, than when I had it on.
A little goodwill and imagination will do the rest.
The girls are still quarreling.
Suspect A has just sprayed soapy water in suspec B’s eyes. Apparently because suspect B stole suspect A’s doll.
Some might think it’s fair enough, but the Dalai Lama says: “An eye for an eye – and we end all end up blind”
He is right, he is.  Now suspect B sprayed soapy water in suspect A’s eyes.

 I’m enjoying my coffee.
Last Sunday we were at the beach. Words can’t describe it, I’ll just post the Pictures.
“Look at children. Of course they may quarrel, but generally speaking they do not harbor ill feelings as much or as long as adults do. If they feel angry with someone, they express it, and then it is finished. They can still play with that person the following day.” ― Dalai Lama 
And he is not even a child psychologist!
Now they’re laughing in the bathroom, and helping each other with the towels.
It really was an excellent cup of coffee.

[:]

hvad skal vi lave nu?

Jeg har sommerferie. Den rigtige slags. Med utilregneligt vejr og børn.
Hver dag spørger børnene: “Hvad skal vi lave i dag?”
Og jeg svarer: “ingenting”.
De siger: “Øøøv”.

Så vi har været på museet og se historie og sultne silkelarver, og på Trelleborg og se vikingehuse og skyde med bue, og i Sorø for at lege i legehuse i træer, og give vores kulturelle niveau et tiltrængt løft med kirken og omegn. Vi har spillet kort, og fået brunch i byen. Jeg har bagt vafler og pandekager til morgenmad. Og jeg har affarvet den 10-åriges hår – halvdelen af det, i hvert fald.

Jeg er træt. Jeg vil på arbejde.

Børnene er ikke trætte. Slet ikke. De ser tv, skændes, bliver gode venner, løber skrigende rundt, klæder sig ud og løber mere skrigende rundt, hopper ud af vinduerne, leger skole, leger med dukker, bager kage, ser mere tv, hopper i trampolin, leger med nogle børn, jeg ikke kender, tegner, og forfra igen.

Men det er mig, der bliver træt. Og hunden – den ser helt bustet ud. Jeg forstår det ikke.

Hvad med at lege stilleleg?, vil nogle måske foreslå. Men nu skal I høre, hvordan en typisk stilleleg ville foregå hos os.
Mig: “Nu skal vi prøve at være helt stille, så længe vi kan”.
Efter to sekunder, fniser Mikala.
Olivia råber: “HA! Du har tabt!”
Louise stemmer i med et: “Det har du også nu”.
“NEJ JEG HAR EJ!”, råber Olivia så, og kaster en sko efter Louise.
Mikala siger: “Jeg sagde altså ikke noget”, hvorefter begge søstre vender sig om mod hende og siger: “Johooo, du gjorde så!”.
Jeg har vundet, men det føles mere som om jeg har tabt.

Men sommerferie er magisk. For selvom jeg er træt og overstimuleret, så er der en anden ligning, der går op. Den hvor tålmodighed er proportional med mængden af tid til rådighed.

Men jeg har sommerferie. Og jeg nyder den. Gu gør jeg så. Som min ældste datter siger: “Man skal være taknemmelig for at have sommerferie. Der er nogen, der slet ikke har sommmerferie”. Som Hr T, for eksempel… Hans arbejde har valgt, at han skal holde ferie på arbejdet.

Det absolut bedste ved sommerferie, er følelsen af at have masser af tid. Klokken er 21:47, og de to mindste hopper i trampolin i naboens have – eller også var det dem, der lige smed en kost op på taget?
Nå pyt, den ældste bager kage og laver drinks. Masser af sukker. Det bliver en lang aften, men vi har tid til det.

Den ideelle familie – og min

Forleden talte jeg med et forældrepar, der ventede barn nr to, og de mente, at det ville være lettere med nr to, for nu vidste de jo hvordan de skulle gøre.
Øjeblik… jeg skal lige grine færdig…

Til de stakkels forældres trøst, kan jeg så fortælle, at det ideelle antal børn for en harmonisk familie er to stk. Så dér er de jo godt på vej. Resten finder de nok selv ud af.

De skal så helst være piger – børnene altså. Det betyder så ikke, at det dobbelte er dobbelt så godt, for det værste for familieharmonien er fire piger. Det siger forskerne. Enebørn figurerer slet ikke på listen.

Det er værd at huske, for de af jer, der ikke har fået børn endnu: to piger – stop. Det bliver ikke bedre.

20160602_202725

De helt normale børn – var det her man skulle have stoppet?

Jeg har tre piger. Det ligger på en 4. plads. Lige under 2 drenge.

På en måde kan jeg godt forstå det. Tre forskellige børn, kræver tre forskellige mødre (fædrene må lave deres egen blog).
Jeg kan godt styre at pendle mellem to versioner af mig selv, men tre versioner er noget rod.
Jeg er også helt i harmoni med yderpigerne Louise på 10 og Mikala på 6. Morversion 1 og version 3 kører fint. Mens Olivia på 7  – midterbarnet – er i en anden kategori. Morversion 2 er tilsyneladende inkompatibel med min hardware. Heldigvis har vi det fuldt assisterende redningsprogram (FAR),  der kan træde til, når morversion 2 går i cirkler.

Men det er ok.

I dag fik jeg en grøn blokfløjte af en kollega. Den gav jeg til Olivia. Andre ville nok have valgt at give den til én af de to andre – eller grave den ned. Men jeg vidste bare, at Olivia ville blive rigtig glad for den. Det gjorde hun også. Og i dagens anledning – hvad det end var, havde hun ingen bukser på, da jeg kom hjem. Heller ikke underbukser – eller underhakkere, som det hedder i hendes termer.
Så hun løb rundt i bar røv og pustede i blokfløjten, så hundene flygtede til alle sider – og katten ser vi nok heller ikke foreløbig.
Der var disharmoni. Og jeg takker Olivia for muligheden for at træne min tålmodighed og min evne til at filtrere lyde på samme tid.

Imens hoppede Mikala på trampolin med en spand på hovedet, og Louise optog skøre musikvideoer af sig selv, mens hun dansede i min seng.

En helt almindelig dag i nr 12.

Sikke en harmoni vi ville have, hvis vi kun havde Louise og Mikala. Men sikke et uforudsigeligt eventyr vi har med Louise, Olivia og Mikala tilsammen.
Og sikke en masse vi lærer om forskellighed, om søskendekærlighed og om os selv.
Måske giver det mest harmoni og orden i familien, at have to børn, men hvis man vil udvikle sig, må der lidt disharmoni og kaos til.

Så skidt med, at de ikke har to ens sokker på, at deres selvsmurte madpakker mest består af mariekiks, og de ikke har været i bad siden sidste torsdag. Så længe de er glade og lugter ok.

Det normale er for amatører

Det normale er for amatører