Novembersuk

[:da]

20161112_091557November er ikke forældres favoritmåned. Der er både regn og blæst og sne og pladder, våde flyverdragter,  mudrede thermostøvler og vanter, der aldrig når at blive helt tørre. Og is på forruden. Og det er kun begyndelsen. Forude venter 4 måneder med det samme scenarie. Og grønt snot og influenza.

Jeg fristes til at sukke. Suk!

Dagligt kommer børnene med legetøjkataloget fra føtex,  der er så fuld af krydser,  at jeg næsten ikke kan se hvad det er,  de ønsker sig. Bare en masse krydser. Og de skændes om ønskerne. De skændes faktisk om legetøj,  de ikke engang har fået endnu… Og slet ikke får,  hvis det skal være på den måde.

20160920_191637

Men det er også noget godt ved november. Når solen skinner,  bliver jeg ekstra glad,  fordi det er så sjældent. Når jeg vover mig ud på en løbetur,  bliver jeg ekstra stolt af mig selv,  fordi jeg trodsede kulden og mit indre sofadyr – og fordi jeg ikke gled og brækkede noget.  Det er også nu det er lidt hyggeligt at gå og udtænke nissestreger og gaveideer.  I november er der stadig langt til jul og intet pres.

Og når det sner,  har børnene spist morgenmad, har pakket taskerne og iført sig flyverdragt,  hue og vanter,  og er suset ud for at lege når klokken er 7:10. Så nyder hr T og jeg den sidste halve kop kaffe sammen. Uden larm.  Bare os to. Det er det gode ved november.

Og i bilens radio hører jeg de bedste nyheder hver morgen: Der er sommer på vej. Det siger Michael Falck selv. Og jeg tror på ham,  for han har aldrig taget fejl før.  Den kommer altid. Før eller siden.

20161112_204846

Den er derude, sommeren. Lige for enden af mørket.

[:]

Gymnastik på is

Pas på isen, Bambi

Pas på isen, Bambi

Det var koldt her til morgen, og det havde regnet meget i går. Der var is på bilen og på vandpytterne, som der var mange af.
Når der er is på vandpytterne er det bedst at gå udenom dem. Når der ikke er is på, kan jeg godt finde på at snige mig ud i dem, hvis jeg mener, at jeg er alene. Bare sådan lige til kanten af skosålen – eller hvis jeg vurderer, at støvlen er vandtæt, kan jeg gå helt ud i midten og få mudderet til at hvirvle rundt som små, bløde, brune, undersøiske støvskyer.

Men der var jo is på i dag, så jeg besluttede mig for at gå udenom.
For sent.
I stedet tog jeg en kvart baglæns salto (jeg lå altså vandret i luften et øjeblik), og landede på røv og albuer.
Det var ikke så koldt, at isen holdt, da min bagdel landede på den.
Her var ikke tale om undersøiske støvskyer, men nok nærmere en lille tsunami.
Og våde trusser.

Nå,men det gode ved sådan en morgen er, at det kun kan blive sjovere derfra, og at jeg fik en flyvende start på dagen. Det er ikke hver dag, jeg kan sige det.
Heldigvis.

Forårsløbetur

Jeg løb en tur i dag. I Regnvejr. Jeg frøs om ørerne og fik våde sko.
Der er nok nogle, der vil spørge hvorfor jeg dog gjorde det?
Det vil jeg gerne svare på. Der er to svar:

  1. Jeg har en løbeaftale med nogle kolleger klokken 7:00 i morgen tidlig, men fordi jeg har været forkølet, var jeg nødt til at afprøve om snøfte-op-funktionen leverede varen under løb. Ellers ville jeg efterlade et 5 km langt sneglesnotspor. Adr. Og jeg ville nok have svært ved at se mine løbemakkere i øjnene igen. Ikke fordi jeg skal se fiks ud, når jeg løber, men snot i ansigtet (måske endda fordelt efter flere vindretninger) er alligevel lidt uden for min komfortzone.

20151229_102023

2. Jeg løb også fordi jeg hørte en fugl krittevitte , da jeg holdt for rødt i et lyskryds. Så tænkte jeg: “FORÅR”, og så skete der en række associerende processer i min hjerne, som jeg ikke kan gøre rede for nu, fordi jeg har haft stress og derfor ikke kan huske mere end 3 sekunder tilbage, fordi jeg har haft stress. Hvor kom jeg til?
Og så er det jo officielt forårsmåned (marts), og der er erantis og vintergækker, og små skud på syrenerne.
Det endte i hvert fald med, at jeg holdt ind ved kirken, klædte om i bilen (hurra for tonede ruder) og begav mig ud på vejen for at løbe foråret i møde, om jeg så må sige.

Og nu lover metrologerne så sne. WTF?! Er jeg løbet tilbage i tiden? (Hvor hurtigt har jeg så løbet? og forbrænder man så kalorier eller optager man dem igen?)
Hvorfor løb foråret ikke mig i møde? Mor er skuffet.
Mor spiser en trøsteflødekaramel. Det er der jo råd til i kaloriebudgettet, nu hvor jeg har løbet – eller hvad?