Kunstigt liv

[:da]Gik alle konger frem på rad i deres magt og vælde,
De mægted’ ej det mindste blad at sætte på en nælde.

Det er fra salmen “Op al den ting”, som Brorson skrev i 1734.
Det lille stykke tekst stod på en plade, der sad udenpå den skole jeg gik på som barn.
Det er længe siden. Og i dag kan videnskabsfolk sandsynligvis godt sætte blade på nælder, hvis de vil.

De kan i hvert fald lave kunstigt liv. Sådan da.  Det kommer lidt an på definitionen af liv og kunstigt. Men ingen er i tvivl om, at det kommer. De skal nok knække koden, de kloge mennesker.

Til gengæld er de rigtig langt fremme med kunstig intelligens. For intelligens kan reduceres til matematik. Meget kompliceret matematik.
De selvkørende, intelligente biler er lige om hjørnet. Vi skal bare lige have på plads om bilen skal slå sin fører eller Fru Hansen ihjel, hvis det kommer til, at den skal vælge. Kan man sætte etik på formel?

Mød Hector.
Ja, ok ham på billedet er måske Hectors fætter, men de ligner hinanden…

Hector er et seksbenet robotinsekt på størrelse med en mellemstor hund. Han kan gå og finde vej (hvilket jo er praktisk, når man kan gå), og snart kan han også udtænke forskellige løsninger på et problem. Forskerne planlægger, at han skal blive selvbevidst – altså have en fornemmelse af sin egen eksistens.
Det har jeg svært ved at forholde mig til. Tænk hvis min støvsuger vidste, at den eksisterede. Det åbner for en hel stormflod af etiske skrupler. Jeg får allerede lidt ondt af den.
Hvis det lykkes forskerne at lave kunstig bevidsthed – kan den så kaldes kunstig mere?
Tænk så hvis den også havde følelser…

Det forskes der også i. Maskiner med kunstige følelser.
“Desværre skat, der er ingen rene underbukser, for vaskemaskinen er stadig fornærmet over det katalog med nye modeller, du havde med hjem i mandags…”
Eller tænk hvis man var nødt til at berolige sin PC for at få lov til at gemme sit dokument. Hmm, der er vist lige noget, jeg skal have afprøvet dér.

Hr T havde engang en bil. En sort Mitsubishi Carisma som kunne tale. Den betød meget for ham. Så meget, at han græd da den blev solgt og afhentet. Meget. Naboerne kom ud på vejen og klappede ham på ryggen. Og vandværket kom, fordi de troede, der var vandbrud foran vores hus.
OK, det sidste fandt jeg på…

Er der nogen, der kan huske ham her?

Måske får han en dag en bil, der kan gengælde hans følelser for den? Det kunne godt blive kompliceret.

Jeg tror jeg holder mig til kunstige planter.[:]

Uklar

[:da]

 


2017.
Dette er året, der starter uden David Bowie, Alan Rickman, Prince, Leonard Cohen og George Michael.
Men med Trump som præsident i USA.
Jeg føler mig ikke klar – kan man få lov til at trække et nyt?
Hvor blev betænkningstiden mellem 2016 og 2017 af?

  • Det er også året, hvor Hr T og jeg har Cu-bryllup, og min lille – officielt nu højere end sin mor-datter skal have HPV-vaccine (WTF?!?).
    Jeg er ikke klar!!
  • Og vi er kun lige startet på januar… Om mindre end 15 dage, fylder Olivia 8 år. Hun har store forventninger til sin fødselsdagsfest!
    Og jeg er ikke klar. Overhovedet ikke.
  • Hr T starter på nyt job, og skal til at køre fra Kalundborg til Kgs Lyngby hver dag. Ikke klar…
  • Og så blev det pludselig vinter. Den ene dag var det +6 grader. Den næste var det -6 grader og snevejr. Det var der tilsyneladende ingen, der var klar til.
    Slet ikke bussen med nr 551, som gled sidelæns ned ad Bøgebjergvej.

Et smugkig i krystalkuglen
Når man lægger alle tallene i 2017 sammen, giver det 1. Det må da betyde noget, tænkte jeg, og googlede det.
Og ganske rigtigt: I numerologi er 1 et meget stærkt tal. Det betyder forandringer. Store forandringer. Masser af forandringer.
Sidste gang der var et lignende tal, var i 2008. Jeg vil bare lige nævne: Barack Obama blev valgt til præsident, finanskrisen nåede til Danmark, Danmarkshistoriens største røveri, Stein Bagger og IT factory, jordskælv på 4,8 i øresund… – need I say more?

Jeg spørger igen – kan man trække et nyt nummer?

Jeg har også googlet mig frem til, at vi er på vej ud af den tidsalder, der hedder Informationsalderen, og på vej ind i Oplevelsesalderen. Betyder det, at vi er færdige med teori-delen, og nu går vi til praksis? Hvad har vi lært, og hvad skal vi praktisere? Her er jeg vist heller ikke klar.

Er der overhovedet noget ved 2017 jeg er klar til?
Jeg tror det ikke. Men sådan er det jo gerne med de bedste ting i livet. Ligesom børn – dem er man heller aldrig helt klar til, men det viser sig jo, at man ikke vil af med dem igen (ikke hver dag, i hvert fald).
Så det må helt klart blive et godt år. …ikk’?

“Jo mørkere himlen er, desto klarere lyser stjernerne”

[:]