Og vinderen er…

Vi har kåret den – Kalundborgs bedste legeplads!
Før jeg afslører mere, vil jeg lige nævne de nominerede:

Sigrid Undset skolens legeplads
Legepladsen ved boligblokkene på Nyvangsvej
Legepladsen ved boligblokkene på Frederik Andersensvej
Naturskolens legeplads
Legepladsen ved svømmehallen
Legepladsen ved Saltbæk Camping

Der var tæt løb mellem Naturskolen og Saltbæk Camping.
Naturskolen har en FANTASTISK gynge, som kan slynge én flere kilometer ud i landskabet, hvis man falder af på det rigtige tidspunkt.
Og så har den dyr. I dag hittede især de meget sociale gedekid, der satte livet på spil med at hoppe og støde hoveder lige under førnævnte gynge.

Men det der gjorde udslaget, var denne her:

hoppepuden

Og det paradisisk bløde sand på legepladsen. Og billig kaffe.
Saltbæk camping løb altså af med sejren i denne omgang. Tadaaa!

Sigrid Undset skolen kunne til gengæld løbe af med titlen som den kedeligste legeplads, hvis ikke det var for det store ludobræt på P-pladsen, hvor man selv agerer ludobrik.
Jeg er dog i tvivl om reglerne: hvis man bliver kørt ned mens man spiller – er man så slået hjem?
Skolen er desuden et Pokemon Go Stop. Det medfører, at en hel del pokemon-jagende zombier mødes dér. Også dem i bil – hvilket gør ovennævnte spørgsmål meget relevant.

Summa summarum:
Hvis I tager til Naturskolen, så lad være med at gynge gederne ned.
Hvis I tager til Saltbæk camping, så tag skoene af og drik en kop kaffe.

fod

Og hvis I tager til Sigrid Undset skolen, så sæt jer ind i færdselreglerne.

Liv i byen

Hvordan får man en søvnig provinsby til at summe af liv en overskyet mandag aften? Hvordan får man folk til at mødes om noget fælles? Børn og voksne, unge som gamle?
Det spørgsmål tror jeg Kalundborg Handelstandsforening har spurgt sig selv om mange gange.

Lad mig lige fortælle om min mandag aften: Ved 20-tiden kørte jeg min datters legekammerat hjem. Med i bilen havde jeg, foruden legekammeraten, Louise (min største) og Mikala (min mindste).
På vej tilbage, ville mine piger gerne ind på en skole med en spændende legeplads, som vi havde passeret tidligere.
Jeg drejede ind på skolens P-plads.

Der plejer aldrig at være nogen mennesker der, men denne aften myldrede det med folk med mobiltelefoner.
Derefter kørte vi hen til Nyvangskirken. Her myldrede det også med mennesker med mobiltelefoner.
Det samme billede på biblioteket, ved Vor Frue kirke,  på torvet og ved gymnasiet. Hele byen vrimlede med mennesker i alle aldre.

Og butikkerne var lukkede.

Så hvad lavede alle de mennesker?

Det samme som os… de jagtede pokemon’er.

Undskyld mit franske, men “bordel de merde”, der var mange mennesker! De gav hinanden råd, og spurgte til levels og den slags. Det var faktisk hyggeligt. Og sjovt. Og lidt skræmmende – som en virus, der gjorde alle mennesker til venlige, lidt skøre pokemon-spillende zombier.
Hvis jeg var Kalundborg Handelstandsforening, ville jeg tage noter.

pokemon

Vi så også et par, der gik aftentur med hunden uden mobiltelefon – var der mon noget galt? Måske var de normale? Adr.

Louise, Mikala og jeg brugte altså aftenen på at kaste bolde efter små dyr – og det samme gjorde resten af byen tilsyneladende (undtagen dem med hunden).
Vi kørte først hjem, da min telefon løb tør for strøm. Da havde vi fanget 32 pokemon’er og  3 æg. Så var det vel også på tide, at sætte sig ind i, hvad spillet egentlig går ud på…

Der er pokemon’er alle vegne. Faktisk sidder der lige nu en Weedle i min stue – det er en orm med rød næse og et kræmmerhus som hat…

Man bliver grebet af det, men jeg har aftalt med Louise, at den dag jeg forsøger at fange katten med telefonen, må hun godt ringe efter hjælp.

Ud at køre med de skøre

Når jeg kører fra arbejde, ser jeg af og til mærkelige ting. Ikke sådan “ternet fisk på stylter”-mærkeligt. Det er mere situationer, som ikke i sig selv er mærkelige… men som virker iscenesatte uden at være det.

Der var for eksempel en dag, hvor der stod damer med trafikveste og a5-blokke i to rundkørsler, og to teenagepiger øvede en danseserie i en park, og på et hjørne stod to mennesker med en metaldetektor. Ret normale ting, men alligevel havde jeg følelsen af, at jeg burde finde Holger.20160519_215216

Men det stopper ikke der. I dag, da jeg sad i bilen på vej til arbejde, så jeg en neger i biavlerdragt på cykel. Jeg kunne se det var en neger, fordi hatten med nettet var skubbet om i nakken. Ellers kunne det ligeså godt have været en svensker. Der er jo ikke noget underligt ved en neger i biavlerdragt eller på cykel. Det var mere kombinationen lige der, i Kalundborg, torsdag formiddag. Jeg blev faktisk så forundret at jeg, over den næste kilometer, overvejede om jeg skulle køre tilbage og tage et billede.

Men jeg gjorde det ikke, så her er bare et billede af en biavler, der tæller sine bier.

honey-109001_1920