Det komiske ved at være mor

Først og fremmest: Hvorfor hedder det morskab, når der ikke er noget farskab? hvorfor morsom, men ikke farsom? Og hvorfor kan man bedst more sig, når der ikke er fare på færde? jeg spørger bare.

Udover det, så er det faktisk komisk at være mor. Ikke bare til mine børn, men sådan generelt:

  • Man udvikler en evne til at bære sit barn uanset hvad man foretager sig – spiser, bader, går på wc, falder over ting.
    Jeg gled en gang i en kolort på vej op ad en stejl bakke, med et barn i favnen. Det lykkedes mig at lande i en håndstand, hvor mine sko, bukser og den hånd, der tog fra,  blev smurt ind i lort. Men barnet slap jeg ikke, og hun ramte hverken lort eller jord.
    Jeg faldt også engang over nogle andre menneskers oppakning i mørke med barnet i hænderne. Der skete heller ikke noget.Det er svært at se hvor man går, når man bærer på børn. Der vokser ikke tentakler med øjne på ud af ens hoved når man bliver mor. Det kunne ellers være smart. Så kunne man både se om hjørner og bagud. Der er selvfølgelig også ting man ikke ønsker at se. F.eks sit spejlbillede, hvis man havde tentakler.

 

  • Man opdager man ligner sine egne forældre. Jeg ligner min mor på et punkt: jeg brænder tit maden på. det er ikke fordi jeg ikke kan lave mad. jeg bliver bare nemt distraheret. Jeg kommer til at kede mig, mens jeg venter på at risene koger færdig, og så begynder jeg at sortere vasketøj, og gøre rent i kaninburet, og vupti! så er risene brændt fast i bunden af gryden.Da børnene var mindre og legede køkken, hørte jeg af og til: ” de er lidt brændte, men det gør ikke noget”. Heldigvis kan ketchup redde det meste. det lærte jeg hjemmefra.

 

  • At være mor indebærer også, at man er serviceorgan nr 1. Hvis jeg står i kælderen, og Hr T står i køkkenet, går børnene gerne ned i kælderen for at bede mig om at række dem mælken fra køleskabet.

 

  • Man kommer til at føle sig som verdens dårligste mor over bittesmå ting, – som at man ikke har fået købt gulerødder til madpakkerne, eller, at man ikke har støvsuget på barnets værelse i fire måneder, fordi det roder for meget, eller fordi man ikke har ryddet op på barnets værelse, eller ikke har haft held med at bede barnet om at gøre det, eller fordi man HAR ryddet op på barnets værelse – curlingmor. Fy!

 

  • Man lærer at bruge bakspejlet, fordi alternativet er, at vende sig og se ud ad bagruden, hvilket indbærer, at man kan komme til at se på bagsædet, der ligner en losseplads, og der gror muligvis fremmede organismer et sted deromme.

 

  • Ens telefon er fuld af farverige, støjende spil, og utrolig-tæt-på-selfies af børnenes næser.

Mine børn synes jeg er verdens bedste mor. Jeg skælder næsten aldrig ud, og jeg er åben overfor mange skøre ideer. I virkeligheden er det mest fordi jeg meget nemt bliver hæs, så jeg vælger som regel den udvej, der kræver færrest ord, og mindst hæven af stemmen.
Nej, ok, jeg er en ret sød mor.
Jeg tror ikke skældud er løsningen. Når Louise har ladet leverpostejen stå uden låg på køkkenbordet hele natten, forklarer jeg hvordan sygdomsfremkaldende bakterier opformeres ved stuetemperatur, og dermed nødvendigheden af at sætte leverpostejen tilbage på køl så hurtigt som muligt, og håber, at hun tænker “aaadr”, og husker det til næste gang. I virkeligheden hører hun nok bare: “blah-blah-blah..”

Jeg glæder mig meget til mine børn selv bliver forældre. Jeg griner allerede lidt..

Olivia, der ved næsten alting

Jeg har besluttet mig for at lave en interviewserie. Det er hvad der sker, når man ikke kan finde på mere at skrive om.
Mit første interview er med Olivia på 8 år, som tilfældigvis også er min datter. Hun var lige ved hånden, så det var jo nemt:

Mig: Hvad vil du være når du bliver stor?

Olivia: Rulleskøjtetræner, fordi det er sjovt.

Mig: Gider du godt alle de børn?

Olivia: Det ved jeg ikke.

Mig: Hvad er det bedste og det værste ved vores familie?

Olivia: Det bedste er, at der er en trampolin. Og det værste er, at jeg aldrig kan finde min børste, fordi Louise bruger den. Og så er det mærkeligt, at I aldrig køber slik.

Mig: Det gør vi da.

Olivia: Ikke i dag.

Mig: Hvad er det sjoveste tidspunkt på dagen?

Olivia: Når jeg er ude og hoppe. Jeg har bare ikke lyst til det lige nu, for jeg snakker med dig. Det er sjovere end at hoppe.

Mig: Hvad er det bedste og det værste ved din mor og far?

Olivia: Du er sød og pæn. Det værste er når du bliver sur. Det er du ikke så tit, men når du er, så råber du. Også selvom jeg siger stop.
Far er god til at lave is. Han kan også være rigtig gnaven og sur. Så siger han vi skal rydde op. Jeg kan godt li at rydde op.

Mig: Det bedste og værste ved Louise og Mikala?

Olivia: Det bedste ved Louise… hmmm… der er intet. Hun er altid sur. Især hvis jeg går ind på hendes værelse. Så råber hun GÅ!
Det bedste ved Mikala er, at hun gider at gi mig slik, og det værste er at hun hele tiden slår prutter.

Mig: Hvad er det bedste og det værste ved dig selv?

Oliv tænker længe: Jeg er god til at kramme. Det værste ved mig er, når jeg skriger.

Mig: Hvordan er det at gå i skole:

Olivia: Sjovt. Der er mange ting at lave i timerne. Jeg rækker tit fingeren op, fordi jeg ved næsten alting.

Mig: Hvad synes du om Donald Trump som præsident?

Olivia: Han er grim

Mig: Men tror du han er en god præsident?

Olivia: Nej, ikke når han er så grim.

Mig: Ved du hvad vores statsminister hedder?

Olivia: Nej

Mig: Lars Løkke

Olivia griner.

Mig: Hvad synes du om det navn?

Olivia: Det er et sjovt navn til en klovn.
 Jeg vil gerne i Legeland i dag. Men jeg tror ikke far vil. Der er er ellers bænke til forældrene. Eller i svømmehallen!

Jeg fornemmer at interviewet er slut…

Selvkontrol bootcamp

[:da]Når man ber et barn om at holde øje med en skumfidus på et bord, og lover at barnet får to skumfiduser,  hvis den første skumfidus er i god behold,  når man kommer tilbage om et kvarter,  kan der ske en hel masse.


Hvis jeg efterlod mine børn på den måde i et kvarter, ville det sandsynligvis have følgende udfald:

Olivia, mellembarnet på 8 år:
Skumfidusen er blevet taget af et rumvæsen, der kom ind ad vinduet og nu skylder jeg hende to skumfiduser.

Mikala, mindstebarnet på 6 år:
Skumfidusen er våd og klistret,  for hun har slikket på den. Jeg er i tvivl om det udløser skumfidus nr to.

Louise, førstebarnet på 11 år:
Skumfidusen ligger urørt på bordet, for Louise har glemt, hvad det var hun skulle holde øje med. Til gengæld vil hun gerne lige have at jeg mærker hvor blødt hendes hår er,  og at jeg kigger på en lille rift på hendes underarm og vurderer om den er farlig.
Når hun får de to skumfiduser, skal hun lige høre om man kan få allergi af dem,  hvorefter hun moonwalker ud af rummet – skumfiduserne ligger stadig på bordet, hvor hun har glemt dem.

Eksperimentet ovenfor, blev udført i 1960’erne for at vurdere børns selvkontrol.
Konklusionen kom først 40 år senere: Børn med stor selvkontrol fik som voksne bedre uddannelse, og bedre helbred.

Jeg ved ikke helt hvor det placerer mine børn. Olivia kan jo ikke gøre for, at der kom sukkerkolde rumvæsner ind ad vinduet, Mikala bøjede jo bare reglerne, og Louise havde glemt dem.

Man skal dog ikke fortvivle, hvis ens børn er typen, der spiser skumfidusen så snart man har vendt ryggen til, for selvkontrol kan trænes og udvikles.


Jeg så engang to buddhistiske munke i IKEA. Først undrede det mig, men selv munke går vel ind for praktiske, pladsbesparende løsninger. Og endnu mere indlysende: hvis man skal træne selvkontrol, er IKEA vel et udmærket sted. Man kan jo starte med at lade være med at købe noget.  Det ville Hr T syntes godt om. Desuden er der rig mulighed for at gå i panik, tvivle på sin egen mentale sundhedstilstand og få et hysterisk anfald i IKEA.
Især på en søndag i regnvejr, hvor hele danmarks befolkning har brug for nye opbevaringssystemer og svenske kødboller! Og de har taget alle deres børn med – og det har jeg også! Og vi triller allesammen rundt med kæmpestore vogne, der f. eks indeholder svævehylder,  der rager en meter ud over vognen. Vi stopper midt på de opmærkede ruter, for at argumentere for valget af Hemnes eller Ecktorp. Og pludselig skal et barn tisse,  så man er nødt til at vende om med sit køretøj og stile mod nærmeste toilet – mod trafikken!

Jeg vil fraråde at starte sin selvkontroltræning i IKEA. Husk på, at munkene har mange års træning bag sig.
For os andre vil det nok svare til at rejse sig fra en passiv sofatilværelse, og gå direkte til jægersoldatuddannelsen.

Så hellere sætte sig og kigge på en skumfidus i et kvarters tid, og overveje om den er kalorierne værd. Næste dag kan man så kigge på den i 30 minutter – eller hvis man ikke har så meget tid, kan man kigge på to skumfiduser i et kvarter.

Måske er det noget andet I skal kigge på, for at været tilpas udfordret?
For mig ville det være en flaske Pepsi max.
Jeg sidder faktisk i skrivende stund og kigger på en tom pepsi max flaske på mit bord, og forbander de rumvæsner, der kom forbi og drak den, mens jeg skrev…[:]

Bare skændes, piger!

[:da]Lige nu har jeg to børn i badekarret. De råber ad hinanden og skændes i vilden sky. Men så længe der er lyd, er de ikke druknet, så jeg bliver siddende her.
Og det kan jeg gøre med god samvittighed, for i følge de kloge, som i dette tilfælde er børnepsykologer og familie- og psykoterapeuter, er der nærmest kun fordele ved søskendeskænderier:

Søskende, der skændes får gode og nære relationer til hinanden som voksne, de lærer at løse konflikter, de får en veludviklet identitetsfølelse og de bliver kloge.

goats-173940_1280

Mens de skændes færdig, vil jeg benytte lejligheden til at introducere jer for det nyeste medlem af familien:

20160927_191620Det er vores nye kaffemaskine, der kan lave alt muligt. Den lyder lidt, som en robot, der sorterer post, men kaffen er fortrinlig.
Og nu, da vi ikke længere lever af instant kaffe, får vi et nyt biprodukt: kaffegrums.
Kaffegrums er nærmest et vidundermiddel, der kan bruges til alting. Det kan bruges til roser, men dem har jeg vist ikke nogen af… men det kan også bruges til at skræmme myrer væk, men dem har vi sjovt nok heller ikke nogen af… hvor mon de er flyttet hen?
Hvad vi har, er gamle, rynkede hudceller og alderspletter – og det virker kaffegrums OGSÅ på, hvis man lige blander det op med kokosolie, og smører sig ind i det. Om ikke andet, ser man i hvert fald meget lækrere ud, når man skyller det af, end da man havde det på. Så kan god vilje og fantasi klare resten.

Børnene skændes stadig. Den ene har sprøjtet sæbevand i øjnene på den anden, som tog den enes dukke.  Nogle ville måske mene det er fair nok, men som Dalai Lama siger: “Et øje for et øje – så ender vi alle med at være blinde”
Og det har han ret i, for nu har den anden sprøjtet sæbevand i øjnene på den ene.

Jeg nyder bare min kaffe.

I søndags var vi ved stranden.
Jeg vil bare vise billederne, for ord dækker ikke helt her:

“Se på børnene. Selvfølgelig kan de skændes, men generelt bærer de ikke nag så meget eller så længe som voksne gør. Hvis de bliver vrede på en person, siger de det, og så er det overstået. Så kan de lege sammen igen” -Dalai Lama

Og han er ikke engang børnepsykolog!

Nu griner de ude på badeværelset, og hjælper hinanden med håndklæderne.

Det var virkelig en fortrinlig kop kaffe.[:en]

As I’m writing this I have two children in the bathtub.
They’re shouting at each other and arguing loudly. But as long as there is sound, they haven’t drowned.
So I’ll stay here – and this is why I do it with a clear conscience:
According to people a lot smarter than me on the subject (like child psychologists and family- and psychotherapists), sibling bickering is a good thing: Siblings who quarrel  bond and become closer friends in their adult lives, they learn how to resolve conflicts, they have a well-developed sense of identity and they become smart.
goats-173940_1280
So while I’m sitting here waiting for the bathtub bickering to end, I will take the opportunity to introduce You to the newest member of the family:
20160927_191620Our new coffee maker. It can make you almost anything.  It sounds a bit like one of those mail-sorting robots, but the coffee is excellent.
And now that we no longer have to survive on instant coffee, we get a new biproduct: coffee grounds.
Coffee grounds is a wonder remedy that has several good uses: It is supposedly good for roses, but I don’t have any of those as far as I know … It can also be used to scare off ants, but strangely enough we don’t have any of those either… I wonder where they went?
What we DO have is old, wrinkled skin and age spots – and tadaa: coffee grounds is the remedy we need for that. I just mix it up with coconut oil, and smear myself in it.
If nothing else,  at least I look much better when I rinse it off, than when I had it on.
A little goodwill and imagination will do the rest.
The girls are still quarreling.
Suspect A has just sprayed soapy water in suspec B’s eyes. Apparently because suspect B stole suspect A’s doll.
Some might think it’s fair enough, but the Dalai Lama says: “An eye for an eye – and we end all end up blind”
He is right, he is.  Now suspect B sprayed soapy water in suspect A’s eyes.

 I’m enjoying my coffee.
Last Sunday we were at the beach. Words can’t describe it, I’ll just post the Pictures.
“Look at children. Of course they may quarrel, but generally speaking they do not harbor ill feelings as much or as long as adults do. If they feel angry with someone, they express it, and then it is finished. They can still play with that person the following day.” ― Dalai Lama 
And he is not even a child psychologist!
Now they’re laughing in the bathroom, and helping each other with the towels.
It really was an excellent cup of coffee.

[:]

En hytte på en ø

[:da]Jeg har tilbragt weekenden med en mand,  to hunde og tre børn i en lille hytte uden toilet, bad eller vand. Det lyder modigt, ikke?
Men grunden til, at det gik så godt, at vi allerede overvejer, at gøre det igen næste sommer var  denne:

Vi var på SAMSØ.

Samsø er en ned-i-gear-ø. Man kan ikke skynde sig på Samsø.  Og hvorfor skulle man også det? Der er jo kun 20 minutter i bil fra den ene ende af øen til den anden. Der er ingen lyskryds og ingen rundkørsler.

Færgen sejler cirka hver tredje time, og det tager 5 kvarter at sejle fra Samsø til Kalundborg.  I de 4 af dem sejler man langs Kalundborgs kyst, så på en måde tager det vel kun et kvarter…
Det er heldigt, for ellers havde jeg nok kastet Louise over bord, da hun begyndte at messe: “Kalundborg er væææk, jeg går i paniiik. Kalundborg er væææk, jeg går i paniiik”.

panic-1393619_1280

Noget af det, jeg godt kan lide ved Danmark, er at vi ikke gider at kidnappe hinandens børn, så de kan stort set rende frit omkring.
Der gik ikke længe fra vi ankom på færgen, til de to mindste var smuttet over i legerummet. Jeg behøvede ikke holde øje med dem, for de kan ikke holde sig gode venner i mere end 10 minutter ad gangen, så kommer den ene og sladrer om den anden. Det gør mig endnu mere sikker på, at de ikke bliver kidnappet, for hvem gider dog have dem, når de skændes hele tiden?
Jeg gider knap nok.
Måske er det en evolutionær overlevelsesstrategi: Når børn skændes, kan forældrene høre, hvor de er, og ingen andre gider tage dem – ikke engang ulvene. Søskende SKAL faktisk skændes – højlydt! Hurra for mine normale og meget overlevelsesdygtige børn, der holder ulve og andre med intakt hørelse væk.

De ser søde ud, men om lidt river de håret af hinanden...

De ser søde ud, men om lidt river de håret af hinanden…

Samsø bliver lidt vild i turistsæsonen. Der er både festival og nøgenløb. Her tænker jeg, at det er en fordel, at der ikke er lyskryds, for man kunne da godt stå og blive lidt kold i den danske sommer, mens man ventede på grønt.
Der er også en masse små butikker med kunst og Samsø-mad, og øen er efter sigende et godt sted at starte selvstændig virksomhed.

festival

Vilde Samsø

Men det er altså kun i turistsæsonen.
Som var slut, da vi var der.
Så der skete faktisk ingenting på Samsø i weekenden

Her sker ingenting

Her sker ingenting

Hvad foretog vi os så?
Vi kørte fra den ene ende af øen til den anden og tilbage igen- frem og tilbage. Dels fordi vejret havde anlagt sig således, at når det regnede på den ene ende af øen, skinnede solen på den anden- og så byttede det rundt en gang i timen.
Og dels fordi vi ikke kunne begribe hvor dyrt det var at spise i sydbyen Ballen. Så vi kørte til Nordby, bare for at finde ud af, at det var ligeså dyrt, og så kunne vi ligeså godt tage tilbage til Ballen, hvor der var en god strand og en Dagli Brugsen. Dem er der i øvrigt to af på Samsø – Dagli Brugsen, altså. Og én Netto og én Superbrugsen. Hvis man skulle få lyst til shopping eller mad uden for sæsonen.
Strand er der kun én af. Den går hele vejen rundt.

strand

Mens vi kørte, spekulerede jeg på… hvorfor hedder det egentlig Samsø?
Var der engang én, der hed Sam, som ejede øen?
Både ja og nej.
Der er den faktuelle forklaring, og så er der min – hvilken vil I helst høre?
I kan heldigvis ikke svare, så I får dem begge to:

  • Samsø ligger lige midt mellem vand og land, så det var et godt sted, for vikingerne at samles til råd. Det var en samlingsø.
    Sam betyder i øvrigt “at være sammen” på sanskrit, så værsgo: Samsø.
  • I 1600-tallet forærede Kong Christian den 5. øen til sin elskerinde, Sofie Amalie Moth, og hendes efterkommere bor der endnu.
    Sofie Amalie Moth – S.A.M.
    SAM´s Ø .
    Samsø!

Vel tilbage på Djævleøen, og oppe i tempo igen, kan jeg konstatere, at en overnatning fra lørdag til søndag på Samsø kun tager to halve dage, og en nat, men føles som en uges ferie. På den gode måde. Det er  god udnyttelse af feriedagene. Man forlænger dem ved at leve langsomt.

Måden at komme hurtigt op i tempo igen er, at lade sin hund stikke af, mens man pakker bilen ud. Ja, så så man lige mig stæse rundt i kvarteret, gennem haver og over marken med det, jeg lige havde i hænderne fra bilen: Louises kimono, en sko, en taske og en tegneblok, mens jeg råbte på hunden, og hemmeligt håbede på, at hun ville løbe ind i et hegn med strøm i. Da jeg endelig fandt hende, kunne jeg godt have brugt en hundesnor. Og, at færre af vores naboer havde valgt at gå aftentur lige der. De tror sikkert jeg er stukket af fra en lukket afdeling…

Jeg havde bare været på Samsø.[:en]I spent the weekend with my husband, two dogs and three children in a small hut with no toilet, bath or water. It sounds courageous, right?
But the reason it went so well, and the reason we’re already  considering doing it again next summer is this: We were on SAMSOE. Samsoe’s a laid-back-island. You can’t hurry on Samsoe. And why would you? There’s only 20 minutes by car from one end of the island to the other. There are no traffic lights and no roundabouts. The ferry departs approximately every thee hours, and it takes 75 minuttes to sail from the island to Kalundborg. 60 of those minuttes you are sailing along the coastline of Kalundborg.  With that in mind it actually just take 15 minuttes…  Which is fortunate, because otherwise I would probably have thrown Louise overboard when she began to chant: “Kalundborg is GONE, I’m going to PANIC. Kalundborg is GONE, I’m going to PANIC”.

panic-1393619_1280

One of the things I like about Denmark, is that we don’t bother to kidnap each other’s children. They can basically run around freely.  We had barely arrived on the ferry, when the two youngest girls disapered into the playroom.
Due to the fact, that they can’t stay friends for more than 10 minutes at a time, I hardly had to keep an eye on them. The kept coming over to me to rat on each other. That’s another reason why I know, they won’t get kidnapped. Who would want such an ever quarreling couple? Sometimes I’m not even sure I do.
Perhaps it’s an evolutionary survival strategy: When children quarrel, parents can hear where they are and no one else will bother to take them – not even the wolves. Siblings are actually SUPPOSSED to argue a lot – and loud! Hurrah for my normal and viable children who keeps wolves and others with intact hearing away.

De ser søde ud, men om lidt river de håret af hinanden...

They look adorable, but just wait…

Samsoe goes a little crazy during the tourist season. There are both festivals and naked running events. I am sure the absence of traffic lights is an advantage then. One might get a little cold in the Danish summer, waiting the green light.
There are also a lot of small shops with art and Samsoe food, and the island is reportedly a good place to start a business.

 

festival

Crazy  Samsoe

But it is only during the tourist season.
Which was over, when we were there.
So there was actually nothing going on on the island over the weekend

 

 

Her sker ingenting

Nothing is going on

What did we do?
We drove from one end of the island to the other and back again- back and forth. Partly because the weather was very tricky: when it rained on one end of the island, the sun shone on the other, and once every hour, it swapped sides.
And partly because we could not comprehend how expensive it was to eat in the southern village Ballen. So we drove to Nordby, just to find that it was just as expensive. In the end, we went back to Ballen, where there was a good beach and a Daglibrugsen (small grocery shop). There are two of those on Samso – Daglibrugsen, that is.  And one Netto (small , untidy grocery shop) and one SuperBrugsen (small grocery shop). If you should feel like shopping or eating outside the touristseason.
There is only one Beach. It goes all the way around.

 

strand

As we drove, I wondered … why is it called Samsoe?  Was there once a man named Sam who owned the island?  Both yes and no.
There is the factual explanation, and then there is my theory- which would you rather hear?
Fortunately for me, you cannot answer, so you’ll get both:

• Samso is located between water and land, so it was a good place for the Vikings to take counsel together. It was an island to gather on. Gather is “samle” in Danish,  so there you go: Samsoe.

• In the 17’th century King Christian the 5th gave the island to his mistress, Sophie Amalie Moth, and her descendants still live there.
Sophie Amalie Moth – S. A. M.  Sam’s Island.  Samsoe!

Back on Sjaelland, and up to speed again, I found that one night from Saturday to Sunday on Samsoe only takes two half days and one night, but feels like a week’s vacation. In a good way. It is good use of vacation days. It extends them.
The way to get up to speed quickly, is to let ones dog run away while unpacking the car out.
There I went: Running around the neighborhood, through gardens and across the field with whatever I had just grapped from the car, Louises kimono, a shoe, a bag and a drawing pad, while yelling at the dog, and secretly hoping that she would run into an electric fence. When I finally found her, I could have used a dog leash. And I would have preferred, that fewer of our neighbors had chosen to take their evening walk right there. They probably think I have run away from a mental instituion …

I had only been on Samsoe.. [:]

Sælsom dame 40 år


Jeg bliver snart 40 år. Det har jeg set frem til. Åbenbart. Som barn skrev jeg digte. Et af dem hed: Når jeg engang bli’r fyrre:

Når jeg engang bli'r fyrre
Så ved jeg godt hvad jeg vil gøre
Så vil jeg satse tusind kroner
Og vinde mange millioner.

Så får jeg sikkert mange venner
Men jeg kan kun li dem jeg kender
Så vil jeg alting selv bestemme 
Og sådan bli'r det så derhjemme.

Og jeg vil hoppe rundt på fjedre
Hoppe helt til Søndre Nedre
Der vil jeg købe mig en kat
Og en lilla hoppehat.

Når meget rundt jeg hoppet har
Så hopper jeg til Gibraltar
Og når jeg så har spist en kage
Så hopper jeg da bare tilbage.

I må gerne tage et par minutter til at sunde jer ovenpå mesterværket…

Ifølge forskning er alderen fra 40 til 42 de mest ulykkelige for kvinder. Man er simpelthen konstant negativ og utilfreds. Men fra 42 år, skulle man så kun blive lykkeligere og klogere.

Man begynder også at miste højde allerede ved 40 år.

Så umiddelbart er der jo ikke meget at glæde sig til i første omgang.

Jeg bekymrer mig også lidt om tøj. Kan man gå i shorts og leggins når man er over 40? Kan man stadig købe tøj i H&M? Kan man gå i t-shirts med statements?

Nå men, jeg glæder mig faktisk! Jeg har ikke planer om at hoppe til Søndre Nedre på fjedre, men jeg forventer en form for frihed og overskud. Måske ikke lige på dagen… Men dette er årene, hvor mine børn bliver mere og mere selvhjulpne, og jeg får min ego-tid tilbage. Og alligevel er de endnu på et sted, hvor de synes, at jeg er verdens mest fantastiske mor.

Så det bliver vist ret cool.

Og måske bliver jeg ved med at gå med det tøj, jeg har i skabet. Indtil jeg bliver for kort til det.

Zen

Zen

Den ideelle familie – og min

Forleden talte jeg med et forældrepar, der ventede barn nr to, og de mente, at det ville være lettere med nr to, for nu vidste de jo hvordan de skulle gøre.
Øjeblik… jeg skal lige grine færdig…

Til de stakkels forældres trøst, kan jeg så fortælle, at det ideelle antal børn for en harmonisk familie er to stk. Så dér er de jo godt på vej. Resten finder de nok selv ud af.

De skal så helst være piger – børnene altså. Det betyder så ikke, at det dobbelte er dobbelt så godt, for det værste for familieharmonien er fire piger. Det siger forskerne. Enebørn figurerer slet ikke på listen.

Det er værd at huske, for de af jer, der ikke har fået børn endnu: to piger – stop. Det bliver ikke bedre.

20160602_202725

De helt normale børn – var det her man skulle have stoppet?

Jeg har tre piger. Det ligger på en 4. plads. Lige under 2 drenge.

På en måde kan jeg godt forstå det. Tre forskellige børn, kræver tre forskellige mødre (fædrene må lave deres egen blog).
Jeg kan godt styre at pendle mellem to versioner af mig selv, men tre versioner er noget rod.
Jeg er også helt i harmoni med yderpigerne Louise på 10 og Mikala på 6. Morversion 1 og version 3 kører fint. Mens Olivia på 7  – midterbarnet – er i en anden kategori. Morversion 2 er tilsyneladende inkompatibel med min hardware. Heldigvis har vi det fuldt assisterende redningsprogram (FAR),  der kan træde til, når morversion 2 går i cirkler.

Men det er ok.

I dag fik jeg en grøn blokfløjte af en kollega. Den gav jeg til Olivia. Andre ville nok have valgt at give den til én af de to andre – eller grave den ned. Men jeg vidste bare, at Olivia ville blive rigtig glad for den. Det gjorde hun også. Og i dagens anledning – hvad det end var, havde hun ingen bukser på, da jeg kom hjem. Heller ikke underbukser – eller underhakkere, som det hedder i hendes termer.
Så hun løb rundt i bar røv og pustede i blokfløjten, så hundene flygtede til alle sider – og katten ser vi nok heller ikke foreløbig.
Der var disharmoni. Og jeg takker Olivia for muligheden for at træne min tålmodighed og min evne til at filtrere lyde på samme tid.

Imens hoppede Mikala på trampolin med en spand på hovedet, og Louise optog skøre musikvideoer af sig selv, mens hun dansede i min seng.

En helt almindelig dag i nr 12.

Sikke en harmoni vi ville have, hvis vi kun havde Louise og Mikala. Men sikke et uforudsigeligt eventyr vi har med Louise, Olivia og Mikala tilsammen.
Og sikke en masse vi lærer om forskellighed, om søskendekærlighed og om os selv.
Måske giver det mest harmoni og orden i familien, at have to børn, men hvis man vil udvikle sig, må der lidt disharmoni og kaos til.

Så skidt med, at de ikke har to ens sokker på, at deres selvsmurte madpakker mest består af mariekiks, og de ikke har været i bad siden sidste torsdag. Så længe de er glade og lugter ok.

Det normale er for amatører

Det normale er for amatører

Lykkelige børn

Troels Kløvedal skrev engang, at uanset hvor lidt man har at give sine børn, så har man bare at give dem livsglæde med på vejen.

Det er da et meget rimeligt krav, men hvordan gør man så det?

Bloggen her hedder jo The Danish Mom. Det er fordi jeg betragter mig selv som en meget typisk dansk mor. Og noget, der typisk ved typiske danske mødre (og fædre) er, at vi producerer verdens lykkeligste mennesker. Også selvom vi ikke altid ved hvordan vi gør det.

Der er mange forældre rundt om i verden, der gerne vil have lykkelige børn, og derfor kigger de på Danmark for at finde opskriften.

Her er mit bud på opskriften på lykkelige børn (ikke fordi I har brug for den – i har jo styr på det):

1. Bland først følgende 2 ingredienser til en lind konsistens af Ligeværd:

2,5 dl “Tal til dit barn, som du selv ønsker at blive talt til” og 250 g “Lyt til dit barn, som du selv ønsker at blive lyttet til”

2. Tilsæt 200 g fællesskab (også kendt under: “vi hjælpes ad” og “skal vi lave noget sammen?”

3. Rør 150 ml Empati i blandingen. Brug mærket: “sæt ord på følelser”

4. Hæld Ærlighed i. Det må godt være den diplomatiske type, men undgå den med tilsat sukker. Det giver for mange misforståelser.

5. Krydder med Glæde. Jeg kan anbefale Ole Henriksens type. Den er rig på kram og grin.

Bages ved hjertevarme i en livstid.

girl-797837_640

 

 

 

Pap

Jeg har en last (udover Pepsi max).

Papkasser.

Jeg har to kæmpestore papkasser i kælderen. Og ved I hvad, der er i dem?

Flere papkasser – med papkasser i!

Jeg er den sære papkassedame. Jeg mangler bare en indkøbsvogn at trille rundt med. Fuld af papkasser.

Hr T synes det er ret træls med alle de kasser, men børnene og jeg synes det er fedt. Ja, ok mest mig. Olivia har lige bygget et musehotel af tre skotøjsæsker. Med komfur og rosiner i. Hun tjekker hver dag, om der er flyttet mus ind. Det håber jeg ikke der gør, for hotellet står på hendes værelse.

Jeg bygger også af pap. Mest til børnene. Og de må ikke være med, for det er mit projekt! Men de må lege lige så tosset de vil med det – bagefter.

 

Middelalderbod. Her sælges mest is og kage

Middelalderbod. Her sælges mest is og kage

Faktisk er det ikke længere kun pap, jeg samler på. Jeg har også to kasser med “brugbare rester”. Der ligger for eksempel hårbøjlepynt, det er faldet af, knuste spejlglasskår, barbiedukkehænder, plastiksugerør og knækkede halskæder. Der er muligheder i det hele.

Men papkasser – de kan bare så meget. I virkeligheden behøver man slet ikke, at gøre noget særligt ud af dem, før børnene får glæde af dem. Det er bare sjovere for mig.

 

Krise

Børn og Ipads. Her er virkelig noget, der får mig til at føle, at jeg er en dinosaur.

“Mor se! Jeg har lige slået en ko ihjel!” Muh muh, splat, hug… “og en til!.”

“Og se, mine får er lilla… ups, der døde jeg…”

Øhm, det der Minecraft. Er det egnet for børn under 15 år?

???

Det ene barn råber til det andet (som er gået på wc med Ipad): “Gå ud af min verden.  Gå uuuuud”.

???

Eller barn 1 sidder ved siden af barn 2. De har hver en Ipad: “Kan du se mig nu? Jeg  kan ikke se dig, hvor er du?” Skal de børn lige en tur til Louis Nielsen, eller er jeg bare generations-afsat?

???

De leger med dukker og dukkehus online – sammen, de laver nye identiteter online, de markedsfører sig selv.

Hvor er mine små babyer, og hvorfor fylder jeg 40 lige om lidt?

Stop verden, jeg vil af!