100 meter Bananflue

[:da]Jeg fik et glas rosé sammen med min mor i dag. Det var hyggeligt, men da jeg kom tilbage til flasken, opdagede jeg, at jeg havde glemt at sætte låg på, så der lå to bananfluer og svømmede rundt dernede.

Det fik mig til at tænke på, hvordan det mon er at være en bananflue. Og hvilken mad ville jeg helst dø i?
Bananfluer foretrækker alkohol – mere om det senere.
Skulle jeg nu vælge at ende mine dage i mad, så er jeg ret glad for chokolade is, men jeg ville nok komme til at fryse, og det er ikke rart. Så måske chokoladekage? Det kunne være ok, men måske ville det blive lidt kvalmt, og hvis jeg så kom til at brække mig i det, ville det være ret ulækkert. Hvad med vandmelon? Det kan jeg spise ret meget af, uden at blive overmæt, men medmindre det er en af de kernefattige, så er jeg ikke sikker på, at det er besværet værd. Måske pepsi max? Bortset fra boblerne, der sikkert kradser.
Jeg tror jeg ender med at tilslutte mig bananfluerne, og drukne mig i alkohol – helst uden bobler. Whisky eller rom eller vodka. Skulle jeg føle trang til at brække mig, så bliver det fortyndet, og jeg opdager det sikkert slet ikke, fordi jeg er stangstiv.

Men nu er jeg jo ikke en bananflue. Det er der andre der er. Og de foretrækker som nævnt alkohol, og drunker sig gerne i det.
Ikke dem alle sammen, dog. Mest hannerne. Og allermest de afviste hanner, der ikke kunne få en date. Det er rigtig nok. Der er lavet laboratorieforsøg med  to hold bananfluehanner, der blev lukket ind til henholdsvis parringsparate hunner, og ikke-parringsparate hunner. Bagefter blev de tilbudt mad med eller uden alkohol, og det viste sig, at de hanner, der ikke fik parringstilladelse, i højere grad foretrak alkohol end de hanner, der fik parringstilladelse. Alkohol udløser nemlig samme stof i bananfluehjerner, som sex gør.
Det er ikke sikkert, man kan overføre resultaterne direkte til mennesker.

Hvad  gør bananfluehunnerne, så når de bliver vraget? Jeg formoder de spiser chokolade.

choko

 [:en]I got a glass of rosé wine with my mother today. It was nice, but when I came back to the bottle, I discovered that I had forgotten to put the lid on, and now there were two fruit flies swimming around down there.

glas

It made me think of what it would be like to be a fruit fly. And what food I would like to die in?  Fruit flies prefer alcohol – more on that later.
If I was to end my days in food – well I really like chocolate ice cream, but I’d probably feel cold, and hence uncomfortable.
Perhaps chocolatecake then? It might be OK, but it could also turn out to be quite nauseous – what if I actually tossed my cookies? Disgusting…
What about watermelon? I can eat a lot of watermelon, without being overly full, but unless it is a seedless one, I’m not sure it’s worth the effort.
Perhaps pepsi max? Apart from the bubbles, which are probably scratchy.
I think I’d end up copying the other fruit flies, and drown myself in alcohol – preferably without bubbles. Whiskey or rum or vodka.
If I feel the urge to throw up, it will be diluted, and I’d probably be so drunk, I’d never notice.

housefly-155460_1280

However,  I’m not a friut fly. There are others who are. And as I mentioned earlier, they prefer alcohol and are likely to drown in it. Not all of them, of course. Mostly the male fruit flies. And above all, the rejected males who couldn’t get a date.
It’s true, really!  Scientists have done laboratory experiments with two groups of male fruit flies. One group was put en a box with ready-to-mate female fruit flies, and the other group was put en a box with uninterested females.  Afterwards, they were offered food with or without alcohol. The group of rejected males preferred the alcoholinfused food. Alcohol triggers the same substance in fruit fly brains as sex does.

It’s not given, that the conclusions can be transferred directly to humans. So what does female fruit flies do, when they are spurned?
I suppose they eat chocolate.

choko[:]

Årets første dukkert

20150521_203748Nogle gange, når man bare vil gøre noget godt, går det helt galt. Som når Emil fra Lønneberg sætter musefælder i køkkenet for at hjælpe med at befri huset for en mus, men istedet fanger sin fars storetå.

Eller når Hr T og jeg sidder på en badebro, og Hr T pludselig føler trang til at gnide sine øjne. Så tager han selvfølgelig sine briller af, og lægger dem på sit lår. Der syntes jeg jo ikke de ligger særlig sikkert, så jeg vil være venlig og holde dem for ham. Men på en eller anden måde, svæver de helt nye letvægtsbriller fra Louis Nielsen i slow motion ned i vandet og forsvinder mellem tang, sten, krabber og gobler.

Jeg ville jo bare hjælpe.

Normalt kan jeg bedst li poolvand. Uden krabber, der gemmer sig under glatte sten, slimet tang og endnu mere slimede gobler.

Men nu var det jo min skyld, at brillerne lå dernede i krabbeland. Og Hr T har bygningsfejl, så han ville ikke kunne finde sine briller uden dem.

Så årets første dukkert foregik så i pænt, koldt vand i undertøj og sko. Og jeg måtte jo også lige dykke lidt. Fik jeg nævnt, at jeg 1,5 time tidligere havde været hos frisøren?

Det er utrolig svært at finde et par briller på en tæt bevokset havbund. Jeg måtte tage den ene sko af og føle mig frem med tæerne. Det er også svært at holde balancen på et ben på en glat sten i halsdybt vand med understrøm.

Utroligt nok fandt jeg brillerne efter Hr T havde peget på tre forskellige steder, hvor han helt sikkert mente de var landet.

…og tabte dem igen.

…og fandt dem igen.

Således rebebrillet kunne Hr T fragte os begge hjem i en varm bil.

Moralen er, at hvis man vil hjælpe med at holde folks briller, bør man  gøre det i nærheden af en opvarmet pool.