Styr på tiden

[:da]Hver dag forholder vi os allesammen til et af de mest komplicerede fænomener, der findes: Tid.

Hvis man ikke er så nøjeregnende, kan man måle på årstiderne. De gentager sig jo med nogenlunde fast interval. Hvis man derimod har brug for at nå et tog, vil man have større glæde af et atomur.

Jeg har for nyligt været i badeland i Frederikshavn. Det er en lang køretur, så jeg kunne nå at læse en masse om tid.

Tid kan kun gå en vej. Fremad. Lige ud.

Det lyder nemt, men det er det slet ikke. Da min hund og jeg skulle lære at gå spor, skulle jeg lægge godbidder i en lige linje på 100 meter. Men den linje blev aldrig lige. Menneskers skridtlængde er nemlig ikke lige lang på hvert ben, så vi vil uværgerligt gå i cirkler.

Hvis man betragter en urskive, vil den opmærksomme tilskuer opdage, at den ene viser er lidt længere end den anden. Tidens ben er altså heller ikke lige lange, så den går også i cirkler – er det derfor vi hele tiden kommer forbi de samme årstider?
Skal man så løbe i ring for at indhente tiden?

Tiden er nødt til at være i bevægelsen hele tiden, ellers går den i stå. Ligesom hajer.
Men den kan godt sætte tempoet både op og ned.

Når jeg står i våd og klam badedragt og fryser, mens jeg holder øje med børnene i badeland, har tiden helt klart sat tempoet ned.

Men tiden går også langsommere, hvis man bevæger sig rigtig hurtigt.
Hvad hvis man løber på løbebånd – er man så i bevægelse eller står man stille? Og hvad sker der så med tiden?

Og tiden går langsommere tæt på jordoverfladen. Så mine fødder er yngre end min hjerne – uanset om jeg løber eller ej. Og min hjerne er yngre end den havde været, hvis jeg var 2 meter høj.

Min frokostpause går derimod ret hurtigt (også selvom jeg har kørt skrivebordet så langt ned det kan), så jeg har ikke tid til at skrive mere.[:]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.