Ned i tempo sæson

Det er juli, det er sommer, børnene har sommerferie, madpakkesæsonen er slut. Bringe-hente sæsonen er slut.

Børnene er hjemme sammen med Hr T, når han arbejder hjemmefra, eller alene hjemme, når han arbejder ude. Og når de keder sig, går de hjem til farmor og farfar, der kun bor tre husnumre væk. Meget praktisk.

Så jeg står senere op, går på arbejde når jeg er klar, tager hjem når jeg er klar, løber en tur. Måske tager jeg endda i byen og kigger butikker inden jeg tager hjem. Det er faktisk mere ferie end når jeg har ferie.

Jeg lever langsomt. Og alligevel når jeg meget mere. Sjovt som livet af og til insisterer på at virke omvendt.

Jeg når at tænke på ting. Som f.eks: hvorfor smager Cola Zero på dåse af mindre end Cola Zero på flaske?

Hvorfor står nogle af skyerne stille på himlen, mens andre skyer suser forbi dem? Og hvordan kan de hurtige skyer undgå at ændre form – især i det tempo? Måske har de ikke tid til at ændre form. De har travlt. De har ikke ferie. Jeg har det lige omvendt. Jeg ændrer form, når jeg har travlt. Så kommer der sådan en eftermiddagsudbrændthed, der råber på sukker og kage – eller kage med sukker på! Så ændrer jeg form. Over tid, ganske vist.

Det passer gerne med at eftermiddagskagemedsukker-trangen tager af samtidig med, at bikinisæsonen starter. Så er det godt, jeg har tid til at komme ud at løbe. Selvom det regner og ikke er særlig varmt eller sommeragtigt. Men tiden og roen er der.

Sådan er sommerferier. Man skulle holde dem om vinteren, også.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.