Når Ole Lukøje brænder mig af

Søvnløshed er træls.

Heldigvis kan jeg for det meste godt sove, men der er  perioder hvor Ole Lukøje og Sandmanden går på druk sammen og lader hånt om min skønhedssøvn.
Så ligger jeg der i min seng og venter. Lysvågen, mens der bliver mindre og mindre nat tilbage.

Panikken breder sig.

Slap heeelt af.
Jeg prøver at slappe helt af i kroppen, ved at forestille mig, at jeg er en død rotte. Men så begynder jeg at spekulere på hvor i processen rotten er. Er den lige død? Måske har den spasmer – lige som med nyslagtede høns? Rigor mortis, måske? Nej, det duer ikke – da er den jo helt stiv. Det er ikke spor afslappende. Og derefter begynder nedbrydningen af væv, og den begynder at stinke. Det duer ikke at være en død rotte.

Dybe vejrtrækminger.
Jeg prøver at tage dybe vejrtrækninger for at slappe helt af, men fordi jeg virkelig gerne vil sove NU, har jeg ikke tålmodighed til at vente på at fuldføre vejrtrækningen, så det ligner mere hyperventilation i slowmotion.

Dykning.
Jeg forestiller mig at jeg synker ned under mine tanker. Som om jeg synker ned i vand, og mine tanker er lavet af styropor, så de flyder rundt på overfladen. Jeg synker dybere og dybere ned. Men på et tidspunkt bliver dybere og dybere mere til: Er der ingen bund i det her bassin? Og hvis der er, hvad gør jeg så når jeg rammer den? hvad med at dreje til venstre her?

Hat og briller.
Jeg tager hue på, fordi varme på hovedet er afslappende og trygt. Og jeg tager Mikalas sovemaske med katteøjne på for at lukke alt lys ude. Det er bedst at have maskeelastikken uden på huen. Så ser jeg sådan ud.

Det er svært at falde i søvn når man ser sådan ud.

Af med hovedet.
Jeg visualiserer, at jeg tager mit hoved af, så jeg slipper alle spændinger i nakken. Men så får jeg lyst til at vende mig om, og så er jeg nødt til at tage det på igen, så det ikke vender forkert.

Spørg Siri. Jeg googler søvnløshed på min telefon – det står, at man skal undgå at kigge på skærme før sengetid. Mere kan jeg så ikke læse om det…

Sulten.
Nu har jeg været vågen så længe at jeg er blevet sulten. Og jeg har lyst til en burger.

På vippen.
Endelig er jeg ved at falde i søvn. Så indtræder vippemekanismen, hvor hjernen slukker for kontakten til musklerne i kroppen. Det giver følelsen af at falde, så hele kroppen spjætter. Så er jeg vågen igen.

Så kan jeg ligeså godt skrive blog.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.