Liv i byen

Hvordan får man en søvnig provinsby til at summe af liv en overskyet mandag aften? Hvordan får man folk til at mødes om noget fælles? Børn og voksne, unge som gamle?
Det spørgsmål tror jeg Kalundborg Handelstandsforening har spurgt sig selv om mange gange.

Lad mig lige fortælle om min mandag aften: Ved 20-tiden kørte jeg min datters legekammerat hjem. Med i bilen havde jeg, foruden legekammeraten, Louise (min største) og Mikala (min mindste).
På vej tilbage, ville mine piger gerne ind på en skole med en spændende legeplads, som vi havde passeret tidligere.
Jeg drejede ind på skolens P-plads.

Der plejer aldrig at være nogen mennesker der, men denne aften myldrede det med folk med mobiltelefoner.
Derefter kørte vi hen til Nyvangskirken. Her myldrede det også med mennesker med mobiltelefoner.
Det samme billede på biblioteket, ved Vor Frue kirke,  på torvet og ved gymnasiet. Hele byen vrimlede med mennesker i alle aldre.

Og butikkerne var lukkede.

Så hvad lavede alle de mennesker?

Det samme som os… de jagtede pokemon’er.

Undskyld mit franske, men “bordel de merde”, der var mange mennesker! De gav hinanden råd, og spurgte til levels og den slags. Det var faktisk hyggeligt. Og sjovt. Og lidt skræmmende – som en virus, der gjorde alle mennesker til venlige, lidt skøre pokemon-spillende zombier.
Hvis jeg var Kalundborg Handelstandsforening, ville jeg tage noter.

pokemon

Vi så også et par, der gik aftentur med hunden uden mobiltelefon – var der mon noget galt? Måske var de normale? Adr.

Louise, Mikala og jeg brugte altså aftenen på at kaste bolde efter små dyr – og det samme gjorde resten af byen tilsyneladende (undtagen dem med hunden).
Vi kørte først hjem, da min telefon løb tør for strøm. Da havde vi fanget 32 pokemon’er og  3 æg. Så var det vel også på tide, at sætte sig ind i, hvad spillet egentlig går ud på…

Der er pokemon’er alle vegne. Faktisk sidder der lige nu en Weedle i min stue – det er en orm med rød næse og et kræmmerhus som hat…

Man bliver grebet af det, men jeg har aftalt med Louise, at den dag jeg forsøger at fange katten med telefonen, må hun godt ringe efter hjælp.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.