Kunsten at holde op med at være ung

Drømme koster ikke noget. Det gør biblioteksbøger heller ikke. Derfor har jeg lånt en bog om noget Zen og kunsten at blive ældre. Noget om at opdage, at man ikke mister noget, når ungdommen tager af. Tværtimod er det nu, livet rigtig begynder. Jeg glæder mig til at læse den, for jeg gik ind i bibliotekets dør på vej ud. Bang, sagde det, og alle tre bibliotekarer, en it-mand og et par besøgende kiggede op. Jeg smilede bare, tog min solbriller på og gik hen mod min bil. Måske skulle jeg være gået til optikeren i stedet for. Får man stadig sin alder i rabat?

Faktisk tør jeg slet ikke gå til optikeren nu. Tænk hvis jeg også går ind i deres dør! Så er jeg nødt til at købe et par briller med glas, der får mine øjne til at se store og svømmende ud. Med glidende overgang og antirefleksion. Og når det er sket, er jeg nok også nødt til at få gebis. Eller i det mindste en krone og en bro. Og jeg ved slet ikke hvad det er…

Jeg tør heller ikke gå i Matas, for jeg er bange for, at de vil forsøge at sælge mig en creme til ældre hud med pigmentforandringer. Sikkert imens jeg står og kigger på Maybeline false lash extreme mascara. Så kommer der lige en ung mataspige og spørger om jeg ikke er mere interesseret i at se deres udvalg af dækkende toningsfarver og inkontinensbind.

Så bliver jeg nødt til at gå ud af deres døre, og fordi jeg er helt stresset, kan jeg ikke finde ud af hvilket håndtag, der skal skubbes eller trækkes, så jeg ender med at trække i skub-håndtaget og skubbe til træk-håndtaget. Så jeg slipper først ud, da en gruppe teenagepiger kommer ind.

Det er ikke fordi jeg er ked af at blive ældre. Der kommer bare en del fysiske ændringer, som jeg har valgt at ignorere indtil de ikke kan ignoreres længere. For eksempel kan øjnene ikke finde ud af om de skal være nærsynede eller langsynede, så de prøver at være begge dele på en gang. Med blandet held.

Huden på øjenlågene flytter sig frem og tilbage med øjenskyggeapplikatoren, så det er umuligt at forudsige om øjenskyggen havner til højre eller venstre for målet. Det er i øvrigt også lige meget, for når jeg åbner øjet, forsvinder øjenlåget ind under en anden fold.

Så er det heldigt, at en af de ting jeg har lært med alderen er, ikke at bekymre mig så meget om, hvad andre mennesker tænker om mig. Og nu glæder jeg mig til at finde ud af endnu flere fordele ved at lægge ungdommen bag sig. Med zen bogen.

I hører fra mig.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.