Broen, der blev stående

Jeg ved ikke hvad I laver, når I er på toilettet, men jeg læser. Hvad skal man ellers lave, når man nu er nødt til at sidde dér?
Min mand læser også på toilettet, og mine børn.
Det er godt, vi har to toiletter i huset.

Jeg læser mest magasiner. “I form” og “Psykologi”. Dem arver jeg nemlig fra min mor. Hun har dem ikke med på toilettet, ved jeg.
Jeg har dem liggende i en plastikkasse under vasken. Der kan man lige nå dem fra toilettet, uden at skulle rejse sig, i tilfælde af, at opholdet skulle blive længere, end først antaget.

Er man ikke til “I form” eller “Psykologi”, eller “den lille bog om livreddende førstehjælp” –at lægge den ud i kassen var en lille genistreg fra min side, synes jeg selv – alle mine børn er nu helt klar over, hvordan man lægger folk i aflåst sideleje, hvordan man behandler insektstik, brækkede lemmer og brandsår, hvordan man giver kunstigt åndedræt, og fjerner ting, der har sat sig fast i luftvejene. Hvis I skal komme til skade udenfor hospitalets åbningstid, så bare ring til os. Vi har lært det hele på toilettet. – så kan man også man læse, hvordan man bliver et lykkeligere menneske. I hvert fald de principper, jeg lever efter.
Dem kommer jeg tilbage til om lidt.

Først vil jeg fortælle om et webinar, jeg netop har set med på. Det hed “Knæk koden”, og handlede om, hvordan man kan blive rigtig god til alting, med den rette fremgangsmåde:

  1. Find den rette teknik
  2. Find din metode
  3. Bliv ved

Så kort kan det faktisk siges. Der er intet innovativt ved det. Det er ligefrem så lavpraktisk og uteknisk, at jeg tænker: ” Var det bare det? det ved jeg da godt “. Og I ved det også, ikk’? I har brugt det, hver gang I skulle lære noget nyt:  Få teorien, prøv det, øv det.

Men det, der alligevel var tankevækkende for mig, var de her tre:

  1. I 1998 stod en solid, velbygget, ny bro klar til brug over floden Choluteca i Honduras. Den var blevet designet til at modstå de værste orkaner. Og det gjorde den også. Samme år kom kategori 5-orkanen Mitch forbi.
    Den hærgede Honduras og omegn, og ødelagde alle veje og broer. Men ikke Cholutecabroen. Den holdt stand.
    Problemet var bare, at da regnen og oversvømmelserne havde lagt sig, havde floden flyttet sig. Den havde skiftet kurs, og løb nu ikke længere under broen.

Pointen er, at verden forandrer sig. Og det går stærkt. Det, vi skulle være dygtige til i går, er måske ikke det, vi skal være dygtige til i morgen.
Jeg kan ikke forudse, hvad jeg skal være dygtig til i morgen, så jeg kan heller ikke forberede mig på det. Men jeg kan blive god til at dygtiggøre mig. Jeg kan blive god til at opsøge den rette teknik, og øve mig i at være modig nok til at kaste mig ud i praksis.

2. Og det leder elegant til næste punkt: Hvor finder jeg den, der teknik?

Til forskel fra min forhistoriske barndom, har vi i dag Internettet, som er en uudtømmelig kilde til den rette teknik.
Mine forældre har ikke helt set lyset i Internettet – eller mobiltelefoner, men de er også fra en tid, hvor forandring hentydede til, at DR holdt op med at sende Dollars. Det nødvendiggjorde ikke, at de tilegnede sig en ny færdighed.
Men når jeg er på arbejde, bruger jeg Google rigtig meget. Når jeg er hjemme, bruger jeg Google rigtig meget. Alt kan Googles eller Youtubes. Jeg har bl.a. lært at stryge skjorter på Youtube, og via WikiHow har jeg lært en teknik til at styre hjernen uden om ubehagelige minder. Det virker!

3. Netop det med hjernen, er én af de sjove. For hjernen kan lære andet end faglige ting. Den kan også lære at være mere lykkelig.

Nu er jeg tilbage på toilettet.
Her har jeg nogle fine, gule fliser fra 1980’erne, hvorpå jeg har skrevet de principper, jeg lever efter. Både for at minde mig selv om dem, og for at inspirere min familie til at tænke over, hvor lykke kommer fra.
bad

De er svære at tyde på billedet, så her kommer de:
Ole Henriksens opskrift på lykke:

  1. At være glad er et valg. Vælg det hver morgen.
  2. Accepter dig selv fuldt ud.
  3. Dyrk dig selv som menneske. Lad dig inspirere. Lad dig gro og trives.
  4. Husk at være alene. Fald til ro, så du kan lytte til den indre stemme.
  5. Indret din dag, så den får betydning for dig. Livet består af dage. Gør hver enkelt god.
  6. Giv ros og vær høflig. Det er bare en måde at være på, som ikke koster noget, men det spreder glæde.
  7. Vær taknemmelig. Sig tak.

De syv punkter er teknikken.
Måden, jeg udlever dem på, er metoden.
Jeg øver mig hver dag.

At være glad og positiv, er ikke noget, man bare mestrer flydende fra den ene dag til den anden. Vi er genetisk disponerede til at være mistænksomme brokkehoveder. For urmennesket var mistænksomhed og mistro en overlevelsesstrategi. Det ville have været en virkelig dårlig ide, at gå ukritisk hen og klappe den bløde bjørn. Eller spise bær man ikke kendte. Al forandring var en potentiel fare.
Men hvis jeg skal forholde mig kritisk og mistroisk overfor verden omkring mig, så bliver jeg trist. Hvis jeg skal opfatte forandring med modstand, kommer jeg til at gå i evig modvind – af orkanstyrke.

Så jeg omdesigner min hjerne. Med teknik, metode og øvelse.
De, der kender mig, vil nok nikke genkendende til, at jeg kan finde noget positivt ved alting. Om det positive er jordnært eller ej, er en helt anden sag, men min hjerne tager bare den rute. Det har jeg øvet den til.
Det tager lang tid, men jeg kan mærke, at det virker.

Et gennemsnitsmenneske bruger op til ½ år på toilettet på en livstid. Det kan man ligeså godt gøre til kvalitetstid.
Man kan ikke fange lykken, og man slet ikke fastholde den. Men hvis lykken er en sommerfugl, så kan jeg jo vælge at plante sommerfuglebuske i min have.

2 thoughts on “Broen, der blev stående

  1. Kære søde Karoline.
    Min mand og søn læser til min undren også på toilettet.. (Men nu kan jeg så forstå, at det ikke kun er dem der er mærkelige, i hvert fald deler de den “ting” med din familie.) Jeg læser i en dejlig blød stol!
    Jeg er helt enig; man vælger selv sin lykke hver dag og hele livet. Selvom det for mig er svært meget af tiden, så bliver jeg ved! Jeg elsker de posters på dit badeværelse, så man kan starte dagen gladere. Tankemønsteret kan omprogrammeres, og øvelse gør som bekendt mester.
    Da jeg var 5, døde 1/3 af min nærmeste familie, og alvoren kom ind i mit liv. Men den alvor har jeg gennem hele min barndom kunne bruge, fx ved de evigt tilbagevendende, møg irriterende grineflip, som i skolen kunne sende mig klukkende uden for døren, fordi jeg ikke kunne stoppe- Da jeg begyndte febrilsk at råbe højt til mig selv i tankerne, “TænkPåOldefarOgOldemor!” – så kunne jeg stoppe, efter et par forsøg.
    Når noget mislykkes for mig, tænker jeg på al det der lykkes for mig, og så hopper jeg op på hesten igen.
    M.h.t. mistænksomhed og brokkehoveder, så ved jeg, at det er gift for mig, og styre udenom den slags, så godt jeg kan. Hvis jeg er begrundet utilfreds, så går jeg til den det drejer sig om. Hvordan udfaldet bliver, afhænger af hvor god jeg har været til at formidle mit budskab. Men hver person har vel sin fremgangsmetode.
    Tak fordi jeg må skrive mine tanker, inspireret af dit oplæg, på din blog.
    Kærlig hilsen fra Runa.

    • Bare skønt at høre dine tanker. Jeg kan levende se det for mig: at du bliver sendt uden for døren i ustyrligt grineflip.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.