Olivia, der ved næsten alting

Jeg har besluttet mig for at lave en interviewserie. Det er hvad der sker, når man ikke kan finde på mere at skrive om.
Mit første interview er med Olivia på 8 år, som tilfældigvis også er min datter. Hun var lige ved hånden, så det var jo nemt:

Mig: Hvad vil du være når du bliver stor?

Olivia: Rulleskøjtetræner, fordi det er sjovt.

Mig: Gider du godt alle de børn?

Olivia: Det ved jeg ikke.

Mig: Hvad er det bedste og det værste ved vores familie?

Olivia: Det bedste er, at der er en trampolin. Og det værste er, at jeg aldrig kan finde min børste, fordi Louise bruger den. Og så er det mærkeligt, at I aldrig køber slik.

Mig: Det gør vi da.

Olivia: Ikke i dag.

Mig: Hvad er det sjoveste tidspunkt på dagen?

Olivia: Når jeg er ude og hoppe. Jeg har bare ikke lyst til det lige nu, for jeg snakker med dig. Det er sjovere end at hoppe.

Mig: Hvad er det bedste og det værste ved din mor og far?

Olivia: Du er sød og pæn. Det værste er når du bliver sur. Det er du ikke så tit, men når du er, så råber du. Også selvom jeg siger stop.
Far er god til at lave is. Han kan også være rigtig gnaven og sur. Så siger han vi skal rydde op. Jeg kan godt li at rydde op.

Mig: Det bedste og værste ved Louise og Mikala?

Olivia: Det bedste ved Louise… hmmm… der er intet. Hun er altid sur. Især hvis jeg går ind på hendes værelse. Så råber hun GÅ!
Det bedste ved Mikala er, at hun gider at gi mig slik, og det værste er at hun hele tiden slår prutter.

Mig: Hvad er det bedste og det værste ved dig selv?

Oliv tænker længe: Jeg er god til at kramme. Det værste ved mig er, når jeg skriger.

Mig: Hvordan er det at gå i skole:

Olivia: Sjovt. Der er mange ting at lave i timerne. Jeg rækker tit fingeren op, fordi jeg ved næsten alting.

Mig: Hvad synes du om Donald Trump som præsident?

Olivia: Han er grim

Mig: Men tror du han er en god præsident?

Olivia: Nej, ikke når han er så grim.

Mig: Ved du hvad vores statsminister hedder?

Olivia: Nej

Mig: Lars Løkke

Olivia griner.

Mig: Hvad synes du om det navn?

Olivia: Det er et sjovt navn til en klovn.
 Jeg vil gerne i Legeland i dag. Men jeg tror ikke far vil. Der er er ellers bænke til forældrene. Eller i svømmehallen!

Jeg fornemmer at interviewet er slut…

10 ting jeg godt ville have vidst, da jeg var meget yngre

Nogle gange, når jeg har tid og ro til at tænke over mit liv – altså når jeg har ferie, og det er midt om natten – reflekterer jeg over hvad, der kunne have været godt at vide på bestemte tidspunkter i mit liv.
I min lykkelige tilstand som forælder, kan jeg jo heldigvis give guldkornene videre til mine børn, så de ikke er helt spildt. Hvis de altså gider at høre efter.
Men jeg kan jo også dele dem her, og hvis I har nogle ting I gerne ville have vidst tidligere, så er I velkomne til at tilføje dem i kommentarfeltet.

  1. Folk husker kun hvad de selv har sagt til møder.
    No worries. Det kan godt være jeg fik sagt noget usammenhængende, men det er der alligevel ingen, der kan huske. Så det kan jeg roligt gøre igen.
  2. Danskere er et introvert folk.
    Det kan godt være vi, som kultur, dyrker det ekstroverte, men vi er på top 11 listen over de mest introverte lande i verden (www.lonerwolf.com)
    Over halvdelen af mit liv indtil nu, har jeg kæmpet med at blive mere ekstrovert for at passe ind – og så var jeg bare som folk er flest. Det skulle jeg da have vidst.
    I nogle lande er det en dyd at være introvert. Der burde jeg nok holde ferie.
  3. Man dør ikke af at sove mindre end 6 timer.
    Det opdagede jeg da jeg fik børn. Man bliver lidt glemsom og irritabel, men man dør ikke lige med det samme.
  4. Man er smukkest, når man føler sig godt tilpas.
    Slut med tøjkriser. Folk kan alligevel kun huske hvad de selv havde på til festen. Tag det på, du har det bedst i.
  5. Jeg er bedst, når jeg single-tasker.
    Multi-tasking er bare ikke mig. Maden brænder på, jeg glemmer hvad jeg er i gang med, hører ikke efter, når folk taler til mig, og taster forkert.
    Singel-tasking. Koncentration. Fokus.
  6. Der findes en nem måde at dividere på.
    Det læste jeg i BT i går. Øv.
  7. Det gør ikke noget, at man har en sjusket håndskrift.
    Det kan ikke ses på hverken mail eller SMS.
  8. Folk elsker at blive spurgt om noget, de kan svare på.
    Spørg løs. Det er like, like, like.
  9. Man skal ikke spekulere over, hvad andre tænker om én.
    Lettere sagt end gjort, men sikke en lettelse, når man først har lært det. Så er det meget nemmere at gøre ting rigtigt.
  10. Hvis jeg laver tal om til billeder, kan jeg bedre huske dem.
    2573. Eller var det 5237? Eller 5732?
    Det var en svane i en sø, og i søen var der en dykker, der ledte efter Dolly Parton. 2573. Bum.

68 procent normal

Hvad vil det egentlig sige at være normal?

Er du nogensinde faret vild i et storcenter? Har du tænkt at din hjerne vil eksplodere, hvis du prøver at forså hvor universet ender eller ikke ender? Har du spekuleret over bynavnet Bagsværd? Synes du det er synd for din cykel, at den ruster?  Undgår du at fortælle andre, hvor meget slik dine børn egentlig spiser i husfredens navn? Har du en diagnose?

Hvis ikke – Tillykke. Du er normal.
Hvis ja – Tillykke. Du er også normal.

Jeg er også normal. 68% normal. Det har jeg testet på supernormal.dk

Jeg ved ikke hvor mange procent man skal op på for at være normalt normal, men jeg tror 68% er tæt nok på.

Desuden har jeg læst, at kun normale mennesker stiller spørgsmålstegn ved om de er normale, hvilket bekræfter, at jeg er det.

Så nu, da jeg ved jeg er normal, er jeg så ikke normal mere? Sh*t.

Hey, der blev jeg det lige igen…

Eller hvad…?

Det betyder ikke, at jeg ikke er unik. Jeg lever bare det samme slags liv, som det meste af den danske befolkning.
Jeg er vokset op i provinsen, er gift, har tre børn, går på arbejde, kommer hjem og rydder op og vasker tøj, laver mad, tjener for lidt, motionerer for lidt, spiser for sødt og tænker for meget.
Der sker faktisk ikke særlig meget i mit meget gennemsnitlige liv. Det mest ophidsende er våde flyverdragter, ramasjang-overdosis og løbebiller i entreen.

Men hvorfor er jeg så optaget af at være normal?
I virkeligheden stræber jeg nok efter at være unik. Unikke mig. Men den stræben i sig selv, gør mig vist ganske normal.

Når jeg endelig skiller mig ud, bliver jeg selv lidt forskrækket over det. Så skynder jeg mig at prøve at se normal ud.

Faktisk ER jeg normal. Meget endda.
I dag har vi haft besøg af Danmarks Statistik, som ville interviewe den 11-årige.
MIN 11-årige. Om familien. Så nu er min familie den normal, som alle andre sammenlignes med. Swag..

Måske er den bedste måde at skille sig ud på – at være så normal som muligt. Så jeg kunne jo skifte navn til Anne Nielsen, og arbejde indenfor offentlig administration, undervisning og sundhed. Hvis man slår op på Danmarks statistik.
De har tilsyneladende ikke nået at taste min datters oplysninger endnu.

Måske er normal så interessant, fordi det er ubestemmeligt. En stor suppegryde af skrevne og uskrevne normer, kultur, tendenser og definitioner.

Det er faktisk helt vildt svært at være normal.