Forårsstævne

[:da]Forår betyder stævner, forårsopvisninger, gallashows og afslutningsopvisninger. Alt sammen i haller med dårlig akustik og hårde bænke. Og alt sammen mens foråret står og blomstrer og dufter udenfor.
Selvfølgelig kommer man og ser sit barn, og hepper eller trøster, hjælper med at få håret sat op og betaler 20 kroner for et kyllingespyd. Og selvfølgelig kommer man til alle opvisningerne og ser det samme show. Som er det samme show, som man set hele sæsonen, fordi sådan er det i kunstrulleskøjteløbebranchen.

I dag er jeg til rulleskøjtestævne i Ledøje Smørum. Det hedder byen faktisk. Jeg kommer til at tænke på fedtede glasøjne, der vender forkert, men der er sikkert en bedre forklaring på byens navn.

Til dette tre dages Ledøje Smørum stævne er der løbere fra hele landet og Tyskland og Frankrig. Af alle steder i Danmark, skal de udenlandske gæster overnatte i en by med det navn. Det er næsten ondt.

I Ledøje Smørum hallen, er der høj musik, og folk der klapper med sammenfoldede pamfletter, der beskriver hvordan forældre bør opføre sig ved stævner. Man bør for eksempel ikke kun klappe af sit eget barns opvisning, står der. Og ni andre regler, som jeg har glemt. Når man nu skal klappe af alle de andres børn, så er det godt med pamfletter, for man får ømme og sviende håndflader af at klappe fra klokken 11 til 20.

Hr T er en engageret forælder. Han er formand for Kalundborg Rulleskøjteklub, og han klappede sin pamflet helt i stykker, så der fløj papirstykker om ørene på de omkringsiddende tilskuere.

Vi andre forældre er også engagerede, men på et andet plan. Vi kigger indforstået på hinanden. Vi vil alle sammen gerne støtte vores børn og vores klub, men vi har hovedpine af akustikken og ondt i bagdelen af bænkene. Altså de af os der – igen – har glemt at tage en pude og ørepropper med. Vi lider, gør vi. Og vi keder os. Hvis vi selv var børn, ville vi lægge os ned på gangene og hyle. Selvom det ville have en vis underholdningsværdi, tror jeg ikke det er i overensstemmelse med pamfletten.

Løberne er dygtige og smidigere end jeg nogensinde har drømt om at blive. De har flotte kjoler og flotte shows. Og så er de stærke. En rulleskøjte vejer i omegnen af et kilo, men løberne springer raskvæk omkring, og svinger benene op over hovedet og udstrakt rundt om sig selv. Indimellem kaster de også lidt med hinanden.
Når en løber falder, lyder det som en reol, der vælter, og jeg forventer hver gang, at løberen må bæres ud i flere dele. Men de rejser sig bare op og løber videre. Når de løber forbi tilskuerne, følges de af en brise, der får papir og løst hår til at flagre op. Hvis man skulle være så uheldig at blive ramt af et svingende ben, skal man regne med at blive fragtet fra hallen i ambulance.

Det skal vi heldigvis ikke. Vi er på vej hjem nu. Jeg kan høre min dyne kalder. Eller er det tinitus?[:]

Søpunge handler ikke i Føtex

[:da]I går var jeg i Føtex, og fik skældud af en ung pige, fordi jeg gik ud gennem selvbetjeningskassen uden at have købt noget.
Man skal altså gå gennem kunde-uden-varer-udgangen, som ligger lige bag ved selvbetjeningskassen.
I dag var jeg igen i Føtex. Der var en gul parfume, hvis låg ikke sluttede tæt, og derfor spildte jeg den ud over mine fingre og tøj. Det var en meget kraftig, men ikke særlig god parfume. Og de jordbær jeg ville have købt var jordslåede og lugtede af parfume (ligesom alt andet), så jeg skulle ikke købe noget alligevel.
Denne gang huskede jeg at gå ud gennem kunde-uden-varer-udgangen, og var lettet over ikke at have lagt mig ud med en kasseassistent på grund af ureglementeret opførsel .
Vel ude på den anden side, opdagede jeg til min skræk, at jeg havde glemt at stille kurven fra mig, og derfor nu var i færd med at stjæle den.
Jeg kiggede panisk rundt – dels for at finde et sted jeg diskret kunne stille den uden videre påstyr, og dels for at se om nogen mon havde opdaget min fadæse. Det havde de vakse unge piger i kiosken, og de var allerede igang med at gestikulere til pigen i selvbetjeningskassen, så hun kunne redde kurven tilbage i sikkerhed.

Jeg går i Lidl næste gang.
De stiller ikke så høje krav til kundernes intelligens.

Apropos intelligens – hvad er så egentlig formålet med hjernen? Sådan helt grundlæggende. Der er masser af organismer, der ikke har en en. For eksempel træer, bakterier og søpunge.
Og lige præcis søpunge kan pege på svaret. De starter nemlig deres liv med en slags hjerne – og æder den når de ikke længere skal bruge den.
I den tid de har en hjerne, bruger de den til én ting: at koordinere deres bevægelser, så de kan komme hen til en god sten, som de kan sætte sig fast på, og æde deres hjerne.

Så det er altså hjernens grundlæggende funktion: at koordinere vores bevægelser, så kroppens dele arbejder sammen om at nå fra et punkt til et andet.
Resten er bare bivirkninger – tanker, følelser og den slags.
Det med koordinationen har hjernen mere held med hos nogen end hos andre. Jeg nævner det bare: selvom jeg af og til synes det kunne være praktisk at have fire arme i stedet for to, ville det nok overvejende resultere i, at jeg ragede dobbelt så mange ting på gulvet på den halve tid. Og når koordinationen er den billige version, der ikke har indbygget retningssans, så var jeg måske bedre stillet med at sætte mig på sten og æde min hjerne.
Og så alligevel ikke, for jeg har lige læst på videnskab.dk, at kannibalisme ikke kan betale sig.

Måske sætter jeg mig bare på en sten og spiser et æble. Fra Lidl[:]