Højt på en kran en krage sad

[:da]I sidste uge gik jeg en tur med Hr T. Normalt taler han ret meget på sådan en tur, men denne gang gik vi en anden rute. Der var mange bakker, så Hr T fik travlt med at trække vejret, og havde slet ikke tid til at snakke. Så fik jeg til gengæld tid til at tænke.

En af de ting, jeg tænkte på var krager. Jeg fik nemlig øje på en krage i toppen af et birketræ. Den sad på en tynd gren, og fra mit perspektiv, så det ud som om den var lidt vel tung til en birkegren af den tykkelse. Birkegrene er jo tit ret bøjelige, så gad vide om grenen ville svirpe op, når fuglen lettede? Eller hjælper svirpet med afsættet? er fuglen nødt til at flyve i en bestemt retning for at lette fra en bøjet gren? risikerer den at blive ramt a svirpet?
Jeg standsede ikke op og ventede på udfaldet, for så ville Hr T jo indhente sit vejr, og begynde at snakke igen.

I stedet for googlede jeg kragers vægt da jeg kom hjem. Og så blev det kompliceret: For alliker, råger, skader og ravne er allesammen kragefugle i forskellige vægtklasser. Og måske havde fuglen pustet sig op fordi den frøs, hvorved det blev sværere at vurdere dens rigtige størrelse og vægt?
Da jeg ikke gad at løbe tilbage for at se om fuglen sad der endnu og studere den nærmere, må jeg slå mig til tåls med, at siden der ikke ligger forslåede og døde fugle omkring træerne, har de nok rimelig tjek på deres egen vægt og på, hvor meget forskellige grentyper svirper – og ja, jeg googlede også grensvirp. Det er der faktisk lavet videnskabelige undersøgelser om.

Om aftenen kørte jeg ud til et møde. Kalundborg er en industriby, og derfor er der mange kraner. På den største kran sad fugl efter fugl efter fugl. Det er altså dér de sover. Det kan jeg godt forstå. Tænk, hvis der sad hundrede fugle og sov på en tynd gren, og så en af dem faldt af. Så ville grenen svirpe op, og de 99 resterende fugle ville blive skudt afsted ud i mørket.

Det sker ikke med en kran.

[:]