Selvkontrol bootcamp

[:da]Når man ber et barn om at holde øje med en skumfidus på et bord, og lover at barnet får to skumfiduser,  hvis den første skumfidus er i god behold,  når man kommer tilbage om et kvarter,  kan der ske en hel masse.


Hvis jeg efterlod mine børn på den måde i et kvarter, ville det sandsynligvis have følgende udfald:

Olivia, mellembarnet på 8 år:
Skumfidusen er blevet taget af et rumvæsen, der kom ind ad vinduet og nu skylder jeg hende to skumfiduser.

Mikala, mindstebarnet på 6 år:
Skumfidusen er våd og klistret,  for hun har slikket på den. Jeg er i tvivl om det udløser skumfidus nr to.

Louise, førstebarnet på 11 år:
Skumfidusen ligger urørt på bordet, for Louise har glemt, hvad det var hun skulle holde øje med. Til gengæld vil hun gerne lige have at jeg mærker hvor blødt hendes hår er,  og at jeg kigger på en lille rift på hendes underarm og vurderer om den er farlig.
Når hun får de to skumfiduser, skal hun lige høre om man kan få allergi af dem,  hvorefter hun moonwalker ud af rummet – skumfiduserne ligger stadig på bordet, hvor hun har glemt dem.

Eksperimentet ovenfor, blev udført i 1960’erne for at vurdere børns selvkontrol.
Konklusionen kom først 40 år senere: Børn med stor selvkontrol fik som voksne bedre uddannelse, og bedre helbred.

Jeg ved ikke helt hvor det placerer mine børn. Olivia kan jo ikke gøre for, at der kom sukkerkolde rumvæsner ind ad vinduet, Mikala bøjede jo bare reglerne, og Louise havde glemt dem.

Man skal dog ikke fortvivle, hvis ens børn er typen, der spiser skumfidusen så snart man har vendt ryggen til, for selvkontrol kan trænes og udvikles.


Jeg så engang to buddhistiske munke i IKEA. Først undrede det mig, men selv munke går vel ind for praktiske, pladsbesparende løsninger. Og endnu mere indlysende: hvis man skal træne selvkontrol, er IKEA vel et udmærket sted. Man kan jo starte med at lade være med at købe noget.  Det ville Hr T syntes godt om. Desuden er der rig mulighed for at gå i panik, tvivle på sin egen mentale sundhedstilstand og få et hysterisk anfald i IKEA.
Især på en søndag i regnvejr, hvor hele danmarks befolkning har brug for nye opbevaringssystemer og svenske kødboller! Og de har taget alle deres børn med – og det har jeg også! Og vi triller allesammen rundt med kæmpestore vogne, der f. eks indeholder svævehylder,  der rager en meter ud over vognen. Vi stopper midt på de opmærkede ruter, for at argumentere for valget af Hemnes eller Ecktorp. Og pludselig skal et barn tisse,  så man er nødt til at vende om med sit køretøj og stile mod nærmeste toilet – mod trafikken!

Jeg vil fraråde at starte sin selvkontroltræning i IKEA. Husk på, at munkene har mange års træning bag sig.
For os andre vil det nok svare til at rejse sig fra en passiv sofatilværelse, og gå direkte til jægersoldatuddannelsen.

Så hellere sætte sig og kigge på en skumfidus i et kvarters tid, og overveje om den er kalorierne værd. Næste dag kan man så kigge på den i 30 minutter – eller hvis man ikke har så meget tid, kan man kigge på to skumfiduser i et kvarter.

Måske er det noget andet I skal kigge på, for at været tilpas udfordret?
For mig ville det være en flaske Pepsi max.
Jeg sidder faktisk i skrivende stund og kigger på en tom pepsi max flaske på mit bord, og forbander de rumvæsner, der kom forbi og drak den, mens jeg skrev…[:]

Små ting med store følger

[:da]Hermann og vejret
Her er Hermann. På billedet er han meget stor – knap 18 meter høj, men i virkeligheden var han mindre.

Han var også dobbeltagent. Jeg synes han har store lårmuskler.  Måske stod han på ski i fritiden.

Uanset om han  stod  på ski  eller  ej,  er han årsagen til,  at vi er mere skandinaviske end sydeuropæiske i dag.  Han er årsag til,  at vi taler dansk,  og ikke et latinskpræget sprog.  Og han er årsag til,  at vi ikke har snorlige  gader og amfiteatre.

Hermann og vejret.
Hmm,  tænker I måske, det lyder lidt utroligt.

Ja, det gør det.  Men det er bare én blandt utrolig mange utrolige ting.
Nu kommer forklaringen:

Hermann var cherusker og levede i årene før og efter Jesus blev født. Cheruskerne var en af de germanske stammer,  der holdt til i Tyskland, før det blev Tyskland.
De var gode venner med romerne,  og derfor var romerne ikke på vagt overfor dem.
Hermann var endda tolk og rådgiver for en romersk feltherre.

Hermann blev træt af romerne,  da de ville bestemme i Tyskland.  Det var stadig ikke ikke Tyskland på det tidspunkt,  og hvis Hermann ikke var blevet så frygteligt træt af romerne havde det nok heller ikke været Tyskland i dag.

Hermann er træt af Romerne

Men Hermann gad ikke flere lige veje og amfiteatre,  så han fik nogle af sine germanske venner til  at lægge sig  på lur  i en  skov,  så de  kunne angribe  de romerske legioner,  som Hermann sendte gennem skoven.

Det kunne godt have endt med 1-0 til romerne.  De havde bedre våben og var i overtal. Men germanerne var til gengæld på hjemmebane,  både i terrænet og ved vejrforholdene,  der dengang var ligeså elendige som i dag. Men det er vist ikke Hermanns skyld.

Det blev et værre uvejr. Germanerne slagtede 3 romerske legioner,  og så var romerne også pludselig blevet trætte af germanerne. Så de tog hjem og mistede selvtilliden, og nåede aldrig at gøre Danmark til en del af Romerriget. Snart var Rom bare en by i Italien.

Sådan er det.  De små ting kan vise sig at være de største.

Hvorfor vejrudsigten aldrig passer
Engang sad en meteorolog og regnede på vejret. Han havde lavet et program,  der kunne forudsige vejret – hvilket, der jo ligger et vist forventningspres fra omverdenen om at man kan,  når man er meteorolog.

Og det kunne han da også. Han skulle bare taste 12 startbetingelser ind i sit program,  og så kom vejret ud. En dag sprang han lidt frem i programmet,  og tastede selv nogle udprintede værdier,  som programmet tidligere havde beregnet. Men på udprintet var værdierne rundet ned  fra seks til tre decimaler,  og så blev vejret helt anderledes end det plejede. Decimalforskellen på det afrundede og uafrundede tal,  svarede til påvirkningen ved en sommerfugls vingeslag.

Det kan altså være meget svært at forudsige vejret med al den usystematiske bevægelse, der forekommer i verden.
Vil I lige være venlige at stå stille allesammen?! Også dig, Fru admiral!

Moralen er:

  • at selv om man er lille, kan man lave stor ravage, men det er ikke til at forudse.
  • Og vil man endelig forudse noget, skal man have seriøst styr på tingene.
  • og hvis der er Nordeuropæere eller sommerfugle involveret, kan man lige så godt lade være, for de er ikke til at regne med.
  • Og tag altid en paraply med, for man kan heller ikke regne med vejrudsigten.

[:]

Uklar

[:da]

 


2017.
Dette er året, der starter uden David Bowie, Alan Rickman, Prince, Leonard Cohen og George Michael.
Men med Trump som præsident i USA.
Jeg føler mig ikke klar – kan man få lov til at trække et nyt?
Hvor blev betænkningstiden mellem 2016 og 2017 af?

  • Det er også året, hvor Hr T og jeg har Cu-bryllup, og min lille – officielt nu højere end sin mor-datter skal have HPV-vaccine (WTF?!?).
    Jeg er ikke klar!!
  • Og vi er kun lige startet på januar… Om mindre end 15 dage, fylder Olivia 8 år. Hun har store forventninger til sin fødselsdagsfest!
    Og jeg er ikke klar. Overhovedet ikke.
  • Hr T starter på nyt job, og skal til at køre fra Kalundborg til Kgs Lyngby hver dag. Ikke klar…
  • Og så blev det pludselig vinter. Den ene dag var det +6 grader. Den næste var det -6 grader og snevejr. Det var der tilsyneladende ingen, der var klar til.
    Slet ikke bussen med nr 551, som gled sidelæns ned ad Bøgebjergvej.

Et smugkig i krystalkuglen
Når man lægger alle tallene i 2017 sammen, giver det 1. Det må da betyde noget, tænkte jeg, og googlede det.
Og ganske rigtigt: I numerologi er 1 et meget stærkt tal. Det betyder forandringer. Store forandringer. Masser af forandringer.
Sidste gang der var et lignende tal, var i 2008. Jeg vil bare lige nævne: Barack Obama blev valgt til præsident, finanskrisen nåede til Danmark, Danmarkshistoriens største røveri, Stein Bagger og IT factory, jordskælv på 4,8 i øresund… – need I say more?

Jeg spørger igen – kan man trække et nyt nummer?

Jeg har også googlet mig frem til, at vi er på vej ud af den tidsalder, der hedder Informationsalderen, og på vej ind i Oplevelsesalderen. Betyder det, at vi er færdige med teori-delen, og nu går vi til praksis? Hvad har vi lært, og hvad skal vi praktisere? Her er jeg vist heller ikke klar.

Er der overhovedet noget ved 2017 jeg er klar til?
Jeg tror det ikke. Men sådan er det jo gerne med de bedste ting i livet. Ligesom børn – dem er man heller aldrig helt klar til, men det viser sig jo, at man ikke vil af med dem igen (ikke hver dag, i hvert fald).
Så det må helt klart blive et godt år. …ikk’?

“Jo mørkere himlen er, desto klarere lyser stjernerne”

[:]