Bogstaver og tal

[:da]

I dag på jobbet, fik jeg fire bogstaver, der fortæller noget om, hvem jeg er:

INFJ

Man skulle tro det stod for: Intelligent, nærværende, fejlfri jente, men det gør det altså ikke. Det betyder en hel masse andet.
I’et, står for introvert, som er modsætning til ekstrovert.  Ja, jeg er introvert. Jeg kan godt lide lyden af mine egne tanker, og bliver nemt træt af talestrømme.
Mikala, min yngste datter på 6 år, er ekstrovert. Meget ekstrovert. Hun får energi af at tale med andre. Så det gør hun. Hele tiden. Hun taler både på ud- og indånding. Efter 10 minutter med hende på bagsædet, kommer der blod ud af mine ører.

Det føles faktisk ligesom de dér Dementorer fra Harry Potter, der suger sjælen ud af folk. Men Mikala er ikke en Dementor. Hun er bare glad… Og det må egentlig ikke være særlig nemt at have en introvert mor, når man er så ekstrovert, som hun er.
Hendes far er også ekstrovert. Så skulle man måske tro, at de to kunne tale sammen – men nej, de vil begge to tale med mig.

Jeg ønsker mig nogle Bose in-ear hovetelefoner. Med dem kan man skrue ned for verden udenfor. Det lyder fantastisk. Der burde faktisk være tilskud til den slags for introverte. Så kan alle de ekstroverte snakke løs, uden de introverte føler, at de forbløder gennem ørerne.

yada-yada-1432921_1920

N betyder, at en cirkel ikke bare er en cirkel for mig, men også kan være en tallerken, en sol, et hoved, et hjul, en måne, en bobbel, en iris, en blyant set fra oven, og lidt til…
For andre er den bare en cirkel. I ved selv hvem I er.

F betyder, at jeg er en føletype. Hjertet vægter i sidste ende mere end hovedet, når jeg tager beslutninger.

J betyder, at jeg godt kan lide at følge en plan, og få afsluttet opgaver i god tid. Jeg ligger meget tæt på P, som er noget med at holde alle muligheder åbne , og så sætte det hele på plads i sidste øjeblik. Det kunne godt være mere mig.

Er jeg mon havnet i den rigtige boks?

phone-booth-1440568_1920

Hr T er en ESTJ. Det betyder, at han snakker meget, ikke har særlig meget fantasi, tænker logisk, og er struktureret. Han lyder faktisk lidt kedelig. Men jeg kan godt li ham alligevel. Eller måske netop derfor. Jeg ville ikke kunne holde ham ud, hvis han var mig.

Nok om bogstaver. Nu til noget om tal:

Det er oktober, og for 434 år siden, døde Theresa af Alvila i Spanien stille natten mellem den 4. og 15. oktober. Stakkels kvinde. Det lyder som en lang død. Men det var kun én nat, for den 4. oktober gik den gregorianske kalender live. Den afløste den julianske, der var kommet lidt bagud i forhold til årstiderne. Den gregorianske kommer også stille og roligt lidt bagud, så jeg overvejer at lave et udkast til den næste: Den karolinske kalender. Den kommer hovedsageligt til at bestå af lørdage og søndage og sommermåneder. Hvem stemmer for?

Somme tider har jeg lyst til at smide både ur og kalender væk. Og bare være til i nuet. Det kan godt være, at der skal mere til, end at smide sine ting væk, for at være til stede. Jeg smider ret tit mine ting væk. Bilnøglerne, for eksempel. Det er jo også en måde at være til stede på. Man kommer i hvert fald ikke ret langt væk. Men så er det jo, at kalenderen og uret dukker op, og minder mig om, at det er onsdag morgen, og resten af verden har en tidsplan, som man skal være meget mere P end J for at ignorere.
Så er jeg nok alligevel i den rigtige boks.

Til sidst er der måske nogen, der undrer sig over, hvorfor jeg skulle udsættes for en personlighedstest på jobbet. Plejer det ikke at være før man bliver ansat?
Som en anden INFJ ville svare: Ved det ikke, jeg gør. Men stor underholdningsværdi, det har.

yoda-1091030_1280

Ja, det er jo lige mig: En lille rynket fyr, der går med kjole, og siger ting, som ingen forstår, på en mærkelig bagvendt måde.

Jeg kunne også være som Obi-Wan Kenobi.

Hr T har same profil som Darth Vader. Det er derfor jeg sover med ørepropper.[:en]

Today at work, I did a JTI- test, that spat out four letters that say something about who I am: INFJ

You would think it was short for: Intelligent, noble, flawless  Jane, but it doens’t.
The I stands for introvert, which is opposed to extraverted. Yes, I am introvert. I like the sound of my own thoughts, and I tire easily when people talk a lot.
Mikala, my youngest daughter, 6 years old, is an extrovert. Very extrovert. She absorbs energy by talking. So she talks. Continually. She speaks while exhaling as well as inhaling. After 10 minutes with her in the back seat, my ears are bleeding.

It actually feels like those soul-sucking Dementors from Harry Potter.

Mikala is not a Dementor. She is just happy … And I imagine it isn’t always easy being an extrovert child with an introvert mom.
Her father is extrovert too. So you might think that the two could talk to each other- but no, they both want to talk to me.

yada-yada-1432921_1920

I’m dreaming of a pair of Bose in-ear head phones. They enable you to turn down the volume of the outside world. That sounds fantastic. There ought to be a subsidy for noise-reduction devices for the introverted . Then all the extroverted could talk, and the introverted wouldn’t discharge as fast.

N indicates that a circle is not just a circle to me. It may be a plate, a sun, a heart, a wheel, a moon, a bubble, an iris, a pencil viewed from the top, and a few more things .. .
To others, it’s just a circle. You know who you are.

F indicates that I am a feeling sort of type. In the end the heart weighs more than logic when I make decisions.

J means that I like to follow a plan, and to finish assignments well before deadline. I’m very close to being a P, which is about keeping all options open, and then putting it all in place at the last minute. That could be me too.

Am I in the right box?

phone-booth-1440568_1920
Mr T’s profile is ESTJ. This means that he talks a lot, has little imagination, thinks logically, and is structured. He actually sound rather boring. But I like him anyway. Or maybe because of it. Actually I wouldn’t want to be with me.

Enough about the letters. Lets talk numbers:

It’s October, and 434 years ago, Theresa of Alvila in Spain died quietly on the night between October the 4th and October the 15th. Poor woman. It sounds like a long death. But it was only one night.  On October the 4th  the Gregorian calendar went live. It replaced the Julian calender, which had fallen a little behind the seasons. The Gregorian will also fall a behind eventually, so I’m considering making a draft to the next calender: The Karolian calendar. It will mainly consist of Saturdays and Sundays and summer months. Who is in favor?

Sometimes I feel like throwing both clock and calendar away. And just be in the moment. It may well be that it takes more than throwing my things away. I throw my stuff away all the time. Car keys, for example. That’s also a way of being present. I can’t go very far away without them. But then the calendar and the clock shows up and reminds me that it’s Wednesday morning, and the rest of the world have a schedule that I’d have to be much more P than J to ignore.
So I’m probably in the right box.

Some of you may wonder why I was subjected to a personality test on the job. Isn’t that usually part of the hiring procedure?
As another INFJ would reply: I do not know, I do. But great entertainment value it has.

Yes, that’s just me: A little wrinkled guy wearing a dress, and speaking nonsense backwards.

yoda-1091030_1280

I could also be like Obi-Wan Kenobi.

Mr. T has the same profile as Darth Vader. That’s why I sleep with earplugs.

 [:]

Brikkerne i orden

[:da]Når vi spiller billedlotteri herhjemme, vinder jeg altid. I al beskedenhed, så er det fordi jeg er suverænt god til billedlotteri. Det er jeg blevet fordi jeg øver mig. Hver dag.
At være mor i en familie, er nemlig lidt ligesom at spille billedlotteri hele dagen.

“Moar, hvor er min hårbøjle?” Brikken med hårbøjlen vendes for mit indre blik – hvor var det nu jeg så den…? “Under sofaen i stuen!”

hairbands-166923_1920“Moar, hvor er min anden sko?” Brikken med skoen vendes – jeg har set den et sted… “Under trampolinen!”

chucks-153310_1280“Skaaat, har du set mine nøgler?” Brikken med nøglerne vendes – “Ja, på køkkenbordet!”

keys-1023939_1920For at lette mit liv, og presset på min hukommelse, har jeg prøvet at indføre faste pladser til tingene. Hårbøjlerne bor for eksempel i tredje skuffe på badeværelset.
Problemet består nu i, at lære tingene at hoppe på plads selv…

At købe ind er også et billedlotteri. Dog noget nemmere, fordi personalet ikke smider varerne tilfældigt rundt omkring. MEN engang imellem tillader butikkerne sig, at flytte rundt på reolerne.
Så vender man brikken med æbler…

green-214134_1920Og tror, at det andet kort ligger bagerst i butikken, tredje sektion i midten…

MEN WTF?! Der er legetøj?! Hvor er så æblerne? Forræddere!

Hvis jeg nu var en ludobrik… så var jeg nok slået hjem dér.

Mon man kan lære æblerne at trille tilbage til deres gamle plads? Stille og roligt, selvfølgelig, så de ikke bliver stødt.

Al den energi jeg bruger på at registrere og holde styr på brikker, må kunne bruges bedre.
I butikssituationen tænker jeg på en robot ligesom dem på apotekerne. Så kunne man lige vælge sine indkøb på en skærm, og så hentede robotten det. Så kunne man afvise varerne hvis æblerne for eksempel var stødte (fordi de var trillet tilbage til deres gamle plads).

På hjemmefronten tænker jeg på, at man måske kunne lære børnene at rydde op…
Måske ville vinderchancerne i billedlotteri herhjemme så blive mere ligeligt fordelt.

Men ideen med robotten nok er mest realistisk.

 [:en]When we play picture lottery at home, I always win. In all modesty, it is because I’m supremely good at picture lottery. And I’m good because I practice. Every day.
Being a mother of a family, is in fact a bit like playing picture lottery all day.

“Mum, where is my hairband?” The card with the hair band-picture turns in my head – where did I see that …? “Under the couch in the living room!”hairbands-166923_1920“Mum, where’s my other shoe?” The card with the shoe turns – I’ve seen it somewhere … “Under the trampoline!”

chucks-153310_1280

“Honeeeey, have you seen my keys?” The card with the keys turn – “Yes, on the kitchen table!”

keys-1023939_1920

To simplify my life , and ease the pressure on my memory, I’ve tried to establish a permanent place for things. Hairbands, for example, belong in the third drawer in the bathroom.
The problem now is to teach things to jump back to their place by themselfes …

Groceryshopping is also a picture lottery. However, somewhat easier because the staff don’t throw the groceries randomly around the store. BUT sometimes the stores get the crazy idea of relocating the shelves.
So when I turn the card with apples …

green-214134_1920

And believe that the second card is located at the back of the store, the third section in the middle …

BUT WTF ?! There are toys ?! Where are the apples, then? Traitors!

If this was a game of ludo, and I was a ludo token … I was probably knocked over and returned to my yard right there.

I wonder if I can teach the apples to roll back to their old place? slowly and carefully, of course, so they don’t become bruised.

The amount of energy I use to keep track of the picture lottery cards, could probably be put to better use.
In the grocerystore situation I imagine a robot like the ones at pharmacies. I would tap my purchases on a screen, and the robot would get it for me. I could reject the groceries in case the apples  were bruised (because they had rolled back to their old place).

At home, I imagine I could teach the children to clean up …
Perhaps chances of winning the picture lottery would become more evenly distributed.

But the idea of the robot is probably more realistic.[:]