Det er fedt at være nuttet

[:da]Vi ved det godt allesammen – babyer er nuttede.
Det er noget med deres duft, deres pludrelyde,  deres runde hoveder og deres store øjne.
Og nu er det videnskab(.dk)eligt bevist, at nuttethed er en slags manipulerende superkraft, der øjeblikkeligt får andre mennesker til at øse deres opmærksomhed og omsorg over emnet.

Ved at manipulere med hovedform og øjenstørrelse på nogle billeder, har forskere vist at nuttedhedsfaktoren er størst ved et rundt hoved og store øjne – uanset om det drejer sig om børn, voksne eller dyr.

Se bare her:

Jeg er helt klar mest nuttet på det første billede…

Når jeg tænker over det, så er der noget gemytligt over den runde nuttethed.
Tænk på ham, den tykke, smilende Buddha eller Julemanden. Eller Bamse.
Alle kan li dem. Også dig.

Men man kan godt få for meget af det gode.
Jeg hørte for nylig i radioen, at flere og flere børn bliver overvægtige. Det er fordi vores hormonsystem er gearet til at bevare og udvide vores fedtmasse, mens vores hverdag er blevet mere og mere inaktiv.
Deres nuttethedsfaktor er så høj, at den en trussel for deres overlevelse.

Måske er det derfor supertynde modeller har overtaget catwalken de sidste 60 år.

model-95473_1920

Det er evolutionen, der får os til at drages af de mest overlevelsesdygtige individer. I vores tidsalder må det så være dem med et hormonsystem, der ikke hamstrer fedt. Så skidt med, at de spiser vat – eller slet ikke spiser.

Nogle andre, der ikke spiser, er stankelben. Som larver spiser de en hel masse. De ligger nede i græsplænen og spiser rodnettet, så græsset går ud. Så forpupper de sig, og vupti! Så bliver de til stankelben. Som ikke spiser. Og derfor ret hurtigt går sukkerkolde og støder ind i ting, og ligger på gulvet og snurrer rundt. Jeg ville nok gøre det samme, hvis jeg holdt op med at spise.

Stankelben har nul nuttethedsfaktor. De lever faktisk kun for at blive spist af andre. Så er det måske meget godt, at de ikke er nuttede. Jeg ville heller ikke kunne spise en kalv, hvis den stod og kiggede på mig med sine store øjne.

kalv

Det er jo lige til at blive vegetar af

Konklusionen er, at nuttethed, ligesom alle andre superkræfter, er ligesom at spise chokolade:  Lidt er godt, men for meget, er farligt. Især hvis man er en hund.
Og holder man helt op med at spise, skal man forsøge at ligne en kalv.[:en]We all know – babies are cute.
There’s something about their smell, their babybabbling, their round heads and their big eyes.
And now it is scientifically proven that cuteness is a kind of manipulative superpower that instantly attract other peoples attention and care.

By manipulating the head shape and eyesize of images, scientists have shown that the factor of cuteness is greatest in subjects with round heads and big eyes – and it applies to children as well as adults or animals.

See for yourself:

I’m definitely cutest in the first picture …

When I think about it, there is something jolly about the round kind of cuteness.
Think of that fat, smiling Buddha or Santa Claus. Or teddy bears.
Everyone likes them. Even You.

But you can have too much of a good thing.
I recently heard on the radio that more and more children become overweight. Our hormone system is geared to maintain and expand our stores of fat , while our lifestyle has become more and more inactive.
These childrens cuteness factor is so high it posses a threat to their health and survival.

Perhaps that is why super skinny models have ruled the catwalk for the last 60 years.

model-95473_1920

It’s evolution that makes us attracted to the most viable individuals.
In this day and age, it seem to be those with a hormone system that doesn’t store fat. Who cares if they eat cotton wool – or don’t eat at all.

Another one who doesn’t eat is the crane fly. As larvae they eat a lot. They snuggle up in my lawn and eat the roots, causing the grass to wither. Then they pupate, and voila! They become crane flies. Who do not eat. And therefore get really low blood sugar, and start bumping into things, and end up with all six legs in the air spinning around themselves on my bathroom floor. I would probably do the same if I stopped eating.

Cran flies have zero cuteness factor. They sole purpose is to mate and be eaten by others. So it be might very well that they’re not cute or cuddly.
I wouldn’t be able to eat a calf, if it stood there and looked at me with those big eyes.

 

kalv

I’m going vegetarian

In conclusion, cuteness, like any other superpowers is like eating chocolate: A little is good, but too much is dangerous. Especially if you’re a dog.
And if you consider not eating at all, you should try to look like a calf.
[:]

Skal de på fødderne eller hvad?

[:da]Jeg kender en skør nordmand. Eller kender og kender – hans barn går til samme fritidsaktivitet som mit, og jeg har talt med ham et par gange. Og jeg ved ikke om han egentlig er skør. Han virker bare sådan, men det kan godt være fordi han er nordmand. Og fordi han går med handsker på fødderne.

Og apropos fødder: I går købte jeg sko til Louise. Tre par. Hendes fødder vokser jo, som om hun stod i Substral.

Louises skoparade

Nu bliver jeg lige lidt nørdet, for de to yderste par er mit FAVORIT mærke, Skechers. Jeg bruger selv Skechers med memoryfoam til hverdag, og de er en drøm at gå i.
De blå sko på billedet er Skechers Burst, Aircooled med Memoryfoam, som former sig efter foden. De er til indendørs gymnastikbrug.
De lyserøde/orange sko er Skechers Gorun Nite Owl 3, Glow in the dark superlette, selvlysende løbesko til udendørs brug.

Jeg løber i Asics. De er gode, men jeg har længe ønsket mig et par Skechers Gorun Nite owl 4. De giver ikke så meget “sko-følelse”.
Jeg har altid syntes det er lidt underligt at løbe og gå i sko.
Det bedste for mig ville være at løbe i bare tæer, men det tør jeg ikke – skarpe sten og glasskår og snegle og den slags…

Men så var det jeg gik hen og blev ligeså skør som nordmanden, og købte et par handsker til mine fødder.
Fivefingers hedder de.
fivefingersJeg fik dem i tirsdags, og siden da har det enten været 30 grader varmt eller regnet, så jeg har først prøvet dem i dag.
Det var ret svært at få tæerne ud i de rigtige fingre. Flere gange kom jeg faktisk i tvivl om jeg havde fået krydset nogle tæer undervejs.
Men det lykkedes til sidst, og jeg kom af sted.

Det var ligesom at komme hjem!
Det eneste problem var, at de var så fede at løbe i, at jeg hele tiden kom til at løbe for hurtigt, så jeg måtte samle mine lunger op fra vejen flere gange end jeg plejer.

Jeg glæder mig allerede til næste løbetur.
Den skøre dansker med handsker på fødderne.[:en]I know a crazy Norwegian. Well, I don’t know him very well. It more like  – his child is in the same Roller skating club as mine, and I’ve talked to him a few times. And I actually don’t know if he really is crazy. He just seems like it, but it may well be because he is Norwegian. And because he wears gloves on his feet.

And speaking of feet: Yesterday I bought shoes for Louise. Three pairs. Her feet are growing so fast, I suspect she has fertilizer in her socks.

Louises skoparade

Forgive me for getting a little nerdy now:  The pairs on each side are my FAVOURITE brand – Skechers. I use Skechers with memoryfoam everyday, and they are a dream to wear.
The blue pair of shoes on the picture are Skechers Burst, aircooled with Memoryfoam that fit to the foot. They are for indoor gym use.
The bright red / orange shoes are Skechers Gorun Nite Owl 3 Glow in the dark super-light, luminous shoes for outdoor use.

I run in Asics. They are good, but I have a secret crush on a pair of Skechers Gorun Nite Owl 4. They don’t have that “shoe-feeling”.
It’s always felt slightly unnatural to me running and walking in shoes.
The best thing for me would be to run barefoot, but I dare not – sharp rocks and broken glass and snails and so on …

But then I went and got just as crazy as the Norwegian. I bought a pair of gloves for my feet.
They’re called Five Fingers.
fivefingersI got them on Tuesday, and since then it has been either 30 degrees celcius or raining, so I have only tried them on today.
It was quite complicated getting my toes into the right finger-toes. More Several times it seemed I had crossed some toes along the way.
But eventually I succeeded, and hit the street.

It was like coming home!
The only problem was keeping my pace down. I kept running to fast. My lungs obviously tried to escape a few times.

But I am already looking forward to the next run.
The crazy Dane with gloves on her feet.[:]

En hytte på en ø

[:da]Jeg har tilbragt weekenden med en mand,  to hunde og tre børn i en lille hytte uden toilet, bad eller vand. Det lyder modigt, ikke?
Men grunden til, at det gik så godt, at vi allerede overvejer, at gøre det igen næste sommer var  denne:

Vi var på SAMSØ.

Samsø er en ned-i-gear-ø. Man kan ikke skynde sig på Samsø.  Og hvorfor skulle man også det? Der er jo kun 20 minutter i bil fra den ene ende af øen til den anden. Der er ingen lyskryds og ingen rundkørsler.

Færgen sejler cirka hver tredje time, og det tager 5 kvarter at sejle fra Samsø til Kalundborg.  I de 4 af dem sejler man langs Kalundborgs kyst, så på en måde tager det vel kun et kvarter…
Det er heldigt, for ellers havde jeg nok kastet Louise over bord, da hun begyndte at messe: “Kalundborg er væææk, jeg går i paniiik. Kalundborg er væææk, jeg går i paniiik”.

panic-1393619_1280

Noget af det, jeg godt kan lide ved Danmark, er at vi ikke gider at kidnappe hinandens børn, så de kan stort set rende frit omkring.
Der gik ikke længe fra vi ankom på færgen, til de to mindste var smuttet over i legerummet. Jeg behøvede ikke holde øje med dem, for de kan ikke holde sig gode venner i mere end 10 minutter ad gangen, så kommer den ene og sladrer om den anden. Det gør mig endnu mere sikker på, at de ikke bliver kidnappet, for hvem gider dog have dem, når de skændes hele tiden?
Jeg gider knap nok.
Måske er det en evolutionær overlevelsesstrategi: Når børn skændes, kan forældrene høre, hvor de er, og ingen andre gider tage dem – ikke engang ulvene. Søskende SKAL faktisk skændes – højlydt! Hurra for mine normale og meget overlevelsesdygtige børn, der holder ulve og andre med intakt hørelse væk.

De ser søde ud, men om lidt river de håret af hinanden...

De ser søde ud, men om lidt river de håret af hinanden…

Samsø bliver lidt vild i turistsæsonen. Der er både festival og nøgenløb. Her tænker jeg, at det er en fordel, at der ikke er lyskryds, for man kunne da godt stå og blive lidt kold i den danske sommer, mens man ventede på grønt.
Der er også en masse små butikker med kunst og Samsø-mad, og øen er efter sigende et godt sted at starte selvstændig virksomhed.

festival

Vilde Samsø

Men det er altså kun i turistsæsonen.
Som var slut, da vi var der.
Så der skete faktisk ingenting på Samsø i weekenden

Her sker ingenting

Her sker ingenting

Hvad foretog vi os så?
Vi kørte fra den ene ende af øen til den anden og tilbage igen- frem og tilbage. Dels fordi vejret havde anlagt sig således, at når det regnede på den ene ende af øen, skinnede solen på den anden- og så byttede det rundt en gang i timen.
Og dels fordi vi ikke kunne begribe hvor dyrt det var at spise i sydbyen Ballen. Så vi kørte til Nordby, bare for at finde ud af, at det var ligeså dyrt, og så kunne vi ligeså godt tage tilbage til Ballen, hvor der var en god strand og en Dagli Brugsen. Dem er der i øvrigt to af på Samsø – Dagli Brugsen, altså. Og én Netto og én Superbrugsen. Hvis man skulle få lyst til shopping eller mad uden for sæsonen.
Strand er der kun én af. Den går hele vejen rundt.

strand

Mens vi kørte, spekulerede jeg på… hvorfor hedder det egentlig Samsø?
Var der engang én, der hed Sam, som ejede øen?
Både ja og nej.
Der er den faktuelle forklaring, og så er der min – hvilken vil I helst høre?
I kan heldigvis ikke svare, så I får dem begge to:

  • Samsø ligger lige midt mellem vand og land, så det var et godt sted, for vikingerne at samles til råd. Det var en samlingsø.
    Sam betyder i øvrigt “at være sammen” på sanskrit, så værsgo: Samsø.
  • I 1600-tallet forærede Kong Christian den 5. øen til sin elskerinde, Sofie Amalie Moth, og hendes efterkommere bor der endnu.
    Sofie Amalie Moth – S.A.M.
    SAM´s Ø .
    Samsø!

Vel tilbage på Djævleøen, og oppe i tempo igen, kan jeg konstatere, at en overnatning fra lørdag til søndag på Samsø kun tager to halve dage, og en nat, men føles som en uges ferie. På den gode måde. Det er  god udnyttelse af feriedagene. Man forlænger dem ved at leve langsomt.

Måden at komme hurtigt op i tempo igen er, at lade sin hund stikke af, mens man pakker bilen ud. Ja, så så man lige mig stæse rundt i kvarteret, gennem haver og over marken med det, jeg lige havde i hænderne fra bilen: Louises kimono, en sko, en taske og en tegneblok, mens jeg råbte på hunden, og hemmeligt håbede på, at hun ville løbe ind i et hegn med strøm i. Da jeg endelig fandt hende, kunne jeg godt have brugt en hundesnor. Og, at færre af vores naboer havde valgt at gå aftentur lige der. De tror sikkert jeg er stukket af fra en lukket afdeling…

Jeg havde bare været på Samsø.[:en]I spent the weekend with my husband, two dogs and three children in a small hut with no toilet, bath or water. It sounds courageous, right?
But the reason it went so well, and the reason we’re already  considering doing it again next summer is this: We were on SAMSOE. Samsoe’s a laid-back-island. You can’t hurry on Samsoe. And why would you? There’s only 20 minutes by car from one end of the island to the other. There are no traffic lights and no roundabouts. The ferry departs approximately every thee hours, and it takes 75 minuttes to sail from the island to Kalundborg. 60 of those minuttes you are sailing along the coastline of Kalundborg.  With that in mind it actually just take 15 minuttes…  Which is fortunate, because otherwise I would probably have thrown Louise overboard when she began to chant: “Kalundborg is GONE, I’m going to PANIC. Kalundborg is GONE, I’m going to PANIC”.

panic-1393619_1280

One of the things I like about Denmark, is that we don’t bother to kidnap each other’s children. They can basically run around freely.  We had barely arrived on the ferry, when the two youngest girls disapered into the playroom.
Due to the fact, that they can’t stay friends for more than 10 minutes at a time, I hardly had to keep an eye on them. The kept coming over to me to rat on each other. That’s another reason why I know, they won’t get kidnapped. Who would want such an ever quarreling couple? Sometimes I’m not even sure I do.
Perhaps it’s an evolutionary survival strategy: When children quarrel, parents can hear where they are and no one else will bother to take them – not even the wolves. Siblings are actually SUPPOSSED to argue a lot – and loud! Hurrah for my normal and viable children who keeps wolves and others with intact hearing away.

De ser søde ud, men om lidt river de håret af hinanden...

They look adorable, but just wait…

Samsoe goes a little crazy during the tourist season. There are both festivals and naked running events. I am sure the absence of traffic lights is an advantage then. One might get a little cold in the Danish summer, waiting the green light.
There are also a lot of small shops with art and Samsoe food, and the island is reportedly a good place to start a business.

 

festival

Crazy  Samsoe

But it is only during the tourist season.
Which was over, when we were there.
So there was actually nothing going on on the island over the weekend

 

 

Her sker ingenting

Nothing is going on

What did we do?
We drove from one end of the island to the other and back again- back and forth. Partly because the weather was very tricky: when it rained on one end of the island, the sun shone on the other, and once every hour, it swapped sides.
And partly because we could not comprehend how expensive it was to eat in the southern village Ballen. So we drove to Nordby, just to find that it was just as expensive. In the end, we went back to Ballen, where there was a good beach and a Daglibrugsen (small grocery shop). There are two of those on Samso – Daglibrugsen, that is.  And one Netto (small , untidy grocery shop) and one SuperBrugsen (small grocery shop). If you should feel like shopping or eating outside the touristseason.
There is only one Beach. It goes all the way around.

 

strand

As we drove, I wondered … why is it called Samsoe?  Was there once a man named Sam who owned the island?  Both yes and no.
There is the factual explanation, and then there is my theory- which would you rather hear?
Fortunately for me, you cannot answer, so you’ll get both:

• Samso is located between water and land, so it was a good place for the Vikings to take counsel together. It was an island to gather on. Gather is “samle” in Danish,  so there you go: Samsoe.

• In the 17’th century King Christian the 5th gave the island to his mistress, Sophie Amalie Moth, and her descendants still live there.
Sophie Amalie Moth – S. A. M.  Sam’s Island.  Samsoe!

Back on Sjaelland, and up to speed again, I found that one night from Saturday to Sunday on Samsoe only takes two half days and one night, but feels like a week’s vacation. In a good way. It is good use of vacation days. It extends them.
The way to get up to speed quickly, is to let ones dog run away while unpacking the car out.
There I went: Running around the neighborhood, through gardens and across the field with whatever I had just grapped from the car, Louises kimono, a shoe, a bag and a drawing pad, while yelling at the dog, and secretly hoping that she would run into an electric fence. When I finally found her, I could have used a dog leash. And I would have preferred, that fewer of our neighbors had chosen to take their evening walk right there. They probably think I have run away from a mental instituion …

I had only been on Samsoe.. [:]

Højt at flyve

Jeg har et ambivalent forhold til heliumballoner. De gør mig glad og vemodig og nervøs på samme tid.

De overgår andre slags balloner i underholdningsværdi, fordi de trodser tyngdekraften (i hvert fald i et stykke tid), og fordi de tit er lavet af sådan noget knitrende, glimtende plastik.

Men de gør mig trist, når de hænger og dunker hovedet mod loftet, ligesom sommerfugle i vinduet. Og endnu mere trist, når de langsomt mister livsmodet og synker mod gulvet.

Når en heliumballon slipper fri og bare stiger og stiger mod himlen, får jeg sådan et panikagtigt sug i maven. Der er ingen, der kan gribe den, og den kommer aldrig tilbage. Den falder bogstaveligt talt af planeten.

balloon

Da jeg var barn, var jeg bange for at falde af en rumstation og svæve hjælpeløst omkring i det ydre rum. Det var på top tre over ting, der var så uhyggelige, at jeg fik kvalme af, at tænke på det.
De andre to ting på listen var robotter og brand. Det er jeg ikke bange for mere. Selvom robotstøvsugeren af og til prøver af køre mig over, mens den taler både engelsk, fransk tysk. Den er lidt psyko, men på en nuttet måde.
Det er også lykkedes mig at holde mig væk fra rumstationer.

Nu er jeg blevet voksen, og er bange for mange andre ting. Atombomber, tæger, skimmelsvamp, ulvetimen, flykaprere, trætte børn, der skændes (mest mine egne), roskildesyge, manglende internetforbindelse, skydegale selvmordsbombere, kraftige damer, der er over 196 centimeter høje, myg med japansk hjernehindebetændelse, Donald Trump som præsident,  og for, at alle, jeg kender en dag opdager, at jeg ingenting kan.  For eksempel.

Det giver mig alt sammen følelsen af, at falde af planeten. Jeg er ikke sikker på, at jeg magter situationen, og så slukker tyngdekraften jo – det ved enhver da.

Jeg falder også af planeten, når jeg tænker for meget.

Nu skete det igen, ikk? Jeg faldt af planeten. Ikke fysisk – jeg kan stadig nå tastaturet, men mentalt blev jeg til en heliumballon, og blæste op til et relativt iltfattigt sted.

Jeg kan til gengæld godt li træer. Nogle gange, for eksempel i ovennævnte situation, forestiller jeg mig, at jeg er et træ. Med rødder, der går helt ind til jordens hjerte. Så daler jeg ned på jorden igen. Som en helt almindelig ikke-helium-ballon. Nu jeg tænker over det, vil jeg til enhver tid foretrække en almindelig ballon, der er monteret på en pind. Dem får man af og til hos Bilka eller Synoptik. 

boy

Børnene foretrækker heliumballoner, men de mister hurtigt interessen for dem. Pindeballoner derimod,  kan de lege med i dagevis.  Det går uheldigvis mest ud på at slå hinanden, hvorefter de skændes de,  og så slukker tyngdekraften.

Der er faktisk ikke noget godt ved balloner. Det er bare gas.