Træd varsomt

I morges samlede jeg en halskæde, et penalhus, to par underhakkere str 6 år, en bluse og en støvle op fra stuegulvet. Der lå mere, men jeg var kun på gennemgang.
Da jeg gik i bad, opdagede jeg, at jeg gik rundt med et hjertesmiley-klistermærke under storetåen. Det kunne have været værre.

Vi har en kat. Den kommer med gaver, og i morges havde den lagt en spidsmus uden for hoveddøren. Ved siden af den anden spidsmus, som den afleverede til os i sidste uge. Den fra ugen før den fra sidste uge, er forsvundet.

Hvad er den kat egentlig ude på? Har hun lumske planer?

Det forholder sig nemlig sådan, at nogle spidsmusarter har giftigt spyt.
Er katten mon ude på at forgifte os?
Når jeg tænker over det, så er hendes opførsel til tider mistænkelig. F.eks når hun holder øje med mig med halvt lukkede øjne. Eller når hun pludselig kaster sig ud fra en busk i indkørslen og angriber min sko.

Hvad mon hendes motiv er?
Verdensherredømme?
Måske vil hun spise os, fordi spidsmus smager grimt? De har nemlig nogle kirtler, der afgiver en grim smag… det har mennesker vist ikke.

Verdensherredømme...

Verdensherredømme…

Det kan også være, jeg tager fejl. Måske er det en kærlighedserklæring forklædt som et ugentligt proteintilskud? Måske er hun en meget klog kat, som ved, at udtræk fra spidsmusens gift både kan sænke blodtrykket og bruges til behandling af migræne og flere typer kræft. Hun prøver altså bare at passe på os.

animal-1239256_1920

 

Senere på dagen kom Olivia ind til mig, og bad om et stykke snor, hvorefter hun smuttede igen. Efter et par minutter kom hun tilbage med snoren, som hun svingede rundt som en propel foran sig. For enden af snoren havde hun bundet førnævnte spidsmus, som derfor blev centrifugeret med 60 km/t.

Jeg roste hende for det utraditionelle, omend makabre påfund, og forklarede, at jeg helst ikke ville have musen indenfor.
Senere hørte jeg, at hun legede med katten inde på sit værelse, og jeg kan godt se nogle billeder for mig.  Jeg gik ikke derind.

Jeg forestiller mig med gru, at det ikke er et smileyklistermærke, jeg finder under storetåen næste gang….

Og vinderen er…

Vi har kåret den – Kalundborgs bedste legeplads!
Før jeg afslører mere, vil jeg lige nævne de nominerede:

Sigrid Undset skolens legeplads
Legepladsen ved boligblokkene på Nyvangsvej
Legepladsen ved boligblokkene på Frederik Andersensvej
Naturskolens legeplads
Legepladsen ved svømmehallen
Legepladsen ved Saltbæk Camping

Der var tæt løb mellem Naturskolen og Saltbæk Camping.
Naturskolen har en FANTASTISK gynge, som kan slynge én flere kilometer ud i landskabet, hvis man falder af på det rigtige tidspunkt.
Og så har den dyr. I dag hittede især de meget sociale gedekid, der satte livet på spil med at hoppe og støde hoveder lige under førnævnte gynge.

Men det der gjorde udslaget, var denne her:

hoppepuden

Og det paradisisk bløde sand på legepladsen. Og billig kaffe.
Saltbæk camping løb altså af med sejren i denne omgang. Tadaaa!

Sigrid Undset skolen kunne til gengæld løbe af med titlen som den kedeligste legeplads, hvis ikke det var for det store ludobræt på P-pladsen, hvor man selv agerer ludobrik.
Jeg er dog i tvivl om reglerne: hvis man bliver kørt ned mens man spiller – er man så slået hjem?
Skolen er desuden et Pokemon Go Stop. Det medfører, at en hel del pokemon-jagende zombier mødes dér. Også dem i bil – hvilket gør ovennævnte spørgsmål meget relevant.

Summa summarum:
Hvis I tager til Naturskolen, så lad være med at gynge gederne ned.
Hvis I tager til Saltbæk camping, så tag skoene af og drik en kop kaffe.

fod

Og hvis I tager til Sigrid Undset skolen, så sæt jer ind i færdselreglerne.

Liv i byen

Hvordan får man en søvnig provinsby til at summe af liv en overskyet mandag aften? Hvordan får man folk til at mødes om noget fælles? Børn og voksne, unge som gamle?
Det spørgsmål tror jeg Kalundborg Handelstandsforening har spurgt sig selv om mange gange.

Lad mig lige fortælle om min mandag aften: Ved 20-tiden kørte jeg min datters legekammerat hjem. Med i bilen havde jeg, foruden legekammeraten, Louise (min største) og Mikala (min mindste).
På vej tilbage, ville mine piger gerne ind på en skole med en spændende legeplads, som vi havde passeret tidligere.
Jeg drejede ind på skolens P-plads.

Der plejer aldrig at være nogen mennesker der, men denne aften myldrede det med folk med mobiltelefoner.
Derefter kørte vi hen til Nyvangskirken. Her myldrede det også med mennesker med mobiltelefoner.
Det samme billede på biblioteket, ved Vor Frue kirke,  på torvet og ved gymnasiet. Hele byen vrimlede med mennesker i alle aldre.

Og butikkerne var lukkede.

Så hvad lavede alle de mennesker?

Det samme som os… de jagtede pokemon’er.

Undskyld mit franske, men “bordel de merde”, der var mange mennesker! De gav hinanden råd, og spurgte til levels og den slags. Det var faktisk hyggeligt. Og sjovt. Og lidt skræmmende – som en virus, der gjorde alle mennesker til venlige, lidt skøre pokemon-spillende zombier.
Hvis jeg var Kalundborg Handelstandsforening, ville jeg tage noter.

pokemon

Vi så også et par, der gik aftentur med hunden uden mobiltelefon – var der mon noget galt? Måske var de normale? Adr.

Louise, Mikala og jeg brugte altså aftenen på at kaste bolde efter små dyr – og det samme gjorde resten af byen tilsyneladende (undtagen dem med hunden).
Vi kørte først hjem, da min telefon løb tør for strøm. Da havde vi fanget 32 pokemon’er og  3 æg. Så var det vel også på tide, at sætte sig ind i, hvad spillet egentlig går ud på…

Der er pokemon’er alle vegne. Faktisk sidder der lige nu en Weedle i min stue – det er en orm med rød næse og et kræmmerhus som hat…

Man bliver grebet af det, men jeg har aftalt med Louise, at den dag jeg forsøger at fange katten med telefonen, må hun godt ringe efter hjælp.

Sommerferie

Jeg drikker mælk og skriver blog. For jeg kan godt li begge dele. Og jeg har sommerferie.

Hr T holder også sommerferie. På en måde. Hans arbejdsgiver er så glad for ham, at han syntes, at Hr T skal holde sommerferie på arbejdet. Så Hr T holder sommerferie på arbejdet mandag til fredag fra klokken 7 til klokken 12, og resten af sin sommerferie holder han herhjemme sammen med familien. Altså lige bortset fra, at han bliver så udmattet af sin arbejdssommerferie, at han straks flygter til enrum, når han kommer hjem.

Det er OK.
Børnene og jeg holder sommerferie. Vi sover længe og gør ting, som vi har lyst til. Tager til Sorø og klatrer i legehuse i træer, for eksempel.
Louise, der mest færdes på hjul, havde taget sine rullesko på den dag. De egner sig ikke til klatring, så jeg måtte låne hende mine sko, selvom min str 38 lige er lidt lille til hende (helt ærligt, hun er kun 10 år og bruger allerede str 40 – WTF? Vi skal jo snart til at bestille sko hos Mærsk!)

Nå, men jeg kunne jo hverken sidde fast i eller holde mig oprejst på hendes rullende str 40, så jeg satte mig på en bænk og ventede. Bagefter kørte vi ind til Sorø og fandt et par blomstrede sko i str 40 til 25 kroner hos Røde Kors, og så gik vi tur ved søen og besøgte kirken, og hilste på Holberg og Ingemann og Absalon. Det var de glade for, tror jeg – også børnene.

Udover det, har vi været på Trelleborg, spillet kort, sjippet, shoppet, spist brunch i byen, været på museum, set sultne silkelarver, jeg har bagt vafler og pandekager til morgenmad, jeg har ryddet op på loftet, i kælderen, i bryggerset, i en hel del skabe og på onsdag skal vi på bakken. Jeg synes faktisk, jeg har været alle tiders overskudsmor.

Så hvad fortjener jeg? Jeg fortjener luksus! Jeg fortjener at føle mig lækker!
Og så var det jo heldigt, at jeg var kommet til at trykke på en kampagne-knap på Facebook, og havde fået en tid til styling og foto hos Poze i Slagelse. Selvom jeg overhovedet ikke kan li at blive fotograferet – hvad gik der egentlig af mig den dag?

Men nu har jeg altså været der. Og selvom stylingen og fotograferingen var vældig billig, var fotoene ret dyre. Så nu føler jeg mig lækker og fattig. Men pyt med det. Stylisten sagde, at mit hår var helt perfekt til mit markerede ansigt og, at jeg have flotte læber – jeg vil ha’ hende med hjem!

Heldigvis havde jeg medbragt min egen lille wannabe-stylist-spion med sko i størrelse 40, som tog noter med sin hjerne, og nu har vi været i Normal (jeg elsker Normal), og købt makeup, som jeg ikke vidste fandtes. Af en 10-årig at være, er hun en ret ferm stylist. Mor er stolt, og far er nervøs.

Jeg har stadig en uges sommerferie tilbage, og der er heldigvis mange gratis fornøjelser rundt omkring. I næste uge skal vi på legepladsjagt – dvs vi kører rundt i Kalundborg og prøver alle de legepladser vi kan finde. Måske stemmer vi om hvilken, der er den bedste. Fortsættelse følger på det punkt…

Og måske bager jeg boller i morgen, hvis jeg ikke har drukket al mælken. Men det er ikke et løfte. Jeg kan godt have lyst til noget helt andet i morgen – og så gør jeg bare det. Jeg elsker sommerferie…

hvad skal vi lave nu?

Jeg har sommerferie. Den rigtige slags. Med utilregneligt vejr og børn.
Hver dag spørger børnene: “Hvad skal vi lave i dag?”
Og jeg svarer: “ingenting”.
De siger: “Øøøv”.

Så vi har været på museet og se historie og sultne silkelarver, og på Trelleborg og se vikingehuse og skyde med bue, og i Sorø for at lege i legehuse i træer, og give vores kulturelle niveau et tiltrængt løft med kirken og omegn. Vi har spillet kort, og fået brunch i byen. Jeg har bagt vafler og pandekager til morgenmad. Og jeg har affarvet den 10-åriges hår – halvdelen af det, i hvert fald.

Jeg er træt. Jeg vil på arbejde.

Børnene er ikke trætte. Slet ikke. De ser tv, skændes, bliver gode venner, løber skrigende rundt, klæder sig ud og løber mere skrigende rundt, hopper ud af vinduerne, leger skole, leger med dukker, bager kage, ser mere tv, hopper i trampolin, leger med nogle børn, jeg ikke kender, tegner, og forfra igen.

Men det er mig, der bliver træt. Og hunden – den ser helt bustet ud. Jeg forstår det ikke.

Hvad med at lege stilleleg?, vil nogle måske foreslå. Men nu skal I høre, hvordan en typisk stilleleg ville foregå hos os.
Mig: “Nu skal vi prøve at være helt stille, så længe vi kan”.
Efter to sekunder, fniser Mikala.
Olivia råber: “HA! Du har tabt!”
Louise stemmer i med et: “Det har du også nu”.
“NEJ JEG HAR EJ!”, råber Olivia så, og kaster en sko efter Louise.
Mikala siger: “Jeg sagde altså ikke noget”, hvorefter begge søstre vender sig om mod hende og siger: “Johooo, du gjorde så!”.
Jeg har vundet, men det føles mere som om jeg har tabt.

Men sommerferie er magisk. For selvom jeg er træt og overstimuleret, så er der en anden ligning, der går op. Den hvor tålmodighed er proportional med mængden af tid til rådighed.

Men jeg har sommerferie. Og jeg nyder den. Gu gør jeg så. Som min ældste datter siger: “Man skal være taknemmelig for at have sommerferie. Der er nogen, der slet ikke har sommmerferie”. Som Hr T, for eksempel… Hans arbejde har valgt, at han skal holde ferie på arbejdet.

Det absolut bedste ved sommerferie, er følelsen af at have masser af tid. Klokken er 21:47, og de to mindste hopper i trampolin i naboens have – eller også var det dem, der lige smed en kost op på taget?
Nå pyt, den ældste bager kage og laver drinks. Masser af sukker. Det bliver en lang aften, men vi har tid til det.

Sælsom dame 40 år


Jeg bliver snart 40 år. Det har jeg set frem til. Åbenbart. Som barn skrev jeg digte. Et af dem hed: Når jeg engang bli’r fyrre:

Når jeg engang bli'r fyrre
Så ved jeg godt hvad jeg vil gøre
Så vil jeg satse tusind kroner
Og vinde mange millioner.

Så får jeg sikkert mange venner
Men jeg kan kun li dem jeg kender
Så vil jeg alting selv bestemme 
Og sådan bli'r det så derhjemme.

Og jeg vil hoppe rundt på fjedre
Hoppe helt til Søndre Nedre
Der vil jeg købe mig en kat
Og en lilla hoppehat.

Når meget rundt jeg hoppet har
Så hopper jeg til Gibraltar
Og når jeg så har spist en kage
Så hopper jeg da bare tilbage.

I må gerne tage et par minutter til at sunde jer ovenpå mesterværket…

Ifølge forskning er alderen fra 40 til 42 de mest ulykkelige for kvinder. Man er simpelthen konstant negativ og utilfreds. Men fra 42 år, skulle man så kun blive lykkeligere og klogere.

Man begynder også at miste højde allerede ved 40 år.

Så umiddelbart er der jo ikke meget at glæde sig til i første omgang.

Jeg bekymrer mig også lidt om tøj. Kan man gå i shorts og leggins når man er over 40? Kan man stadig købe tøj i H&M? Kan man gå i t-shirts med statements?

Nå men, jeg glæder mig faktisk! Jeg har ikke planer om at hoppe til Søndre Nedre på fjedre, men jeg forventer en form for frihed og overskud. Måske ikke lige på dagen… Men dette er årene, hvor mine børn bliver mere og mere selvhjulpne, og jeg får min ego-tid tilbage. Og alligevel er de endnu på et sted, hvor de synes, at jeg er verdens mest fantastiske mor.

Så det bliver vist ret cool.

Og måske bliver jeg ved med at gå med det tøj, jeg har i skabet. Indtil jeg bliver for kort til det.

Zen

Zen

Ned i tempo sæson

Det er juli, det er sommer, børnene har sommerferie, madpakkesæsonen er slut. Bringe-hente sæsonen er slut.

Børnene er hjemme sammen med Hr T, når han arbejder hjemmefra, eller alene hjemme, når han arbejder ude. Og når de keder sig, går de hjem til farmor og farfar, der kun bor tre husnumre væk. Meget praktisk.

Så jeg står senere op, går på arbejde når jeg er klar, tager hjem når jeg er klar, løber en tur. Måske tager jeg endda i byen og kigger butikker inden jeg tager hjem. Det er faktisk mere ferie end når jeg har ferie.

Jeg lever langsomt. Og alligevel når jeg meget mere. Sjovt som livet af og til insisterer på at virke omvendt.

Jeg når at tænke på ting. Som f.eks: hvorfor smager Cola Zero på dåse af mindre end Cola Zero på flaske?

Hvorfor står nogle af skyerne stille på himlen, mens andre skyer suser forbi dem? Og hvordan kan de hurtige skyer undgå at ændre form – især i det tempo? Måske har de ikke tid til at ændre form. De har travlt. De har ikke ferie. Jeg har det lige omvendt. Jeg ændrer form, når jeg har travlt. Så kommer der sådan en eftermiddagsudbrændthed, der råber på sukker og kage – eller kage med sukker på! Så ændrer jeg form. Over tid, ganske vist.

Det passer gerne med at eftermiddagskagemedsukker-trangen tager af samtidig med, at bikinisæsonen starter. Så er det godt, jeg har tid til at komme ud at løbe. Selvom det regner og ikke er særlig varmt eller sommeragtigt. Men tiden og roen er der.

Sådan er sommerferier. Man skulle holde dem om vinteren, også.